Middelgrundens Vindmøllepark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Middelgrundens Vindmøllepark er en VindmølleparkMiddelgrunden i Øresund uden for København. Vindmølleparken har været i drift siden 2001. Parken består af 20 stk. 2 MW Bonus vindmøller, totalt 40 MW, og ligger 2-3 km. fra land, hvor vanddybden varierer mellem 4 og 8 meter.

Den totale omkostning for vindmølleparken opgives til 44 mill. (328 mill. d.kr.), med turbiner 26,1 mill. € (194, 65 mill. d.kr. ) og fundament 9,2 mill. € (66,61 mill. d.kr.) som største udgiftsposter. Dette indebærer en omkostning på 1.100 €/kW eller 8.203,8 d.kr./kW.

Mølleparken blev etableret i et samarbejde mellem Københavns Energi og Middelgrundens Vindmøllelaug. Vindmøllelauget bestod af 8.552 el-forbrugere, som investerede i møllerne og som ejer de 10 sydlige møller i parken. Middelgrundens vindmøllelaug var dermed, og er så vidt vides stadig, det største vindmøllelaug i verden, målt på antallet af deltagende personer.

Middelgrundens vindmøllepark

Eksterne henvisninger

55°40′44″N 12°40′9″Ø / 55.67889°N 12.66917°Ø / 55.67889; 12.66917