Nørd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 13. maj 2015, 23:45 af Crudiant (diskussion | bidrag) Crudiant (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 93.161.57.78 (diskussion | bidrag))
Denne artikel omhandler begrebet nørd. For DRTV's udsendelser for børn og unge, se Store NØRD og Lille NØRD

Nørd er et slangudtryk for en person med en stor interesse for et enkelt eller flere emner.

Typisk er der tale om interesseområder, der af mange anses for "noget underligt noget". Typisk bliver f.eks. arkitekter, designere, ingeniører og håndværkere som omsætter viden til noget praktisk og alment brugbart ikke betegnet som nørder, mens den typiske nørd bruger en masse tid på ting som "ikke-nørder" har svært ved at se meningen med.

Nørden prioriterer ofte det generelt sociale væsentligt lavere end samvær med andre nørder med tilsvarende interesser. I visse tilfælde prioriterer nørden endda interessen højere end ethvert socialt samvær.

I modsætning til eksempelvis "entusiast", bruges "nørd" ofte nedsættende. Dette gælder dog mest for folk, der ikke selv er nørder. Inden for "miljøet" bruges udtrykket i stigende grad som en positiv karakteregenskab. Således vælger nørder ofte en beklædning – ofte, men langtfra altid, med trykte T-shirts – som signalerer deres nørdethed. Disse selverklærede nørder har ofte meget høje tanker om deres egne kompetencer og intelligens-niveau, og stiller skarpe krav til andre, der vil kaldes for nørder. Denne variant af fænomenet ses mest indenfor IT-branchen, hvor det er programmører og driftsfolk, der identificerer sig som nørder.

Nørderne har de seneste år udviklet en særlig nørdkultur bestående af forskellige spil (især rollespil, computerspil og samlekortspil) samt bøger og tegneserier inden for genrerne gys, science fiction og fantasy dertil kommer naturligvis netnørder som lever deres liv på internettet.

Begrebet nørd stammer muligvis fra den amerikanske børnebog "If I ran the Zoo" (1950) af Dr. Seuss, hvor det er en grim lille trold. Den nøjagtige oprindelse af ordet er dog ukendt[1]. På dansk får vi begrebet, da Kim Schumacher oversatte filmen "Revenge of the Nerds" (1984) til "Nørderne kommer".

Nørder som pionerer

Et tidligt bærbart krystalapparat med krystaldetektor og rammeantenne. Ifølge teksten kunne krystalapparatet modtage signaler op til ca. 16 km fra en radiostation. I 1922 var det et yderst sært syn, men i dag (2013) er det almindeligt af mennesker har store hovedtelefoner på - eller taler i mobiltelefon offentlig i/på f.eks. bænke, toge, biler, cykler og busser.

At have en passion for noget nyt, især ny teknologi, bliver i starten anset for at være meget nørdet, men bliver med tiden normalt, og det kan på få år blive anset for meget gammeldags at ikke have en interesse eller viden, som tidligere blev anset for nørdet. I 90erne blev det eksempelvis anset for nørdet (som et nedladende udtryk) hvis man kommunikerede med andre over sociale netværk og chat via internettet. At chatte, dele billeder mv med folk over nettet, blev anset for meget asocialt og som om man ikke havde nogle "rigtige" venner. Ligeledes at møde en partner over nettet blev også anset for at være for dem der ikke var sociale nok til at møde folk i den "virkelige" verden. Det var for nogle meget pinligt hvis omverdenen eksempelvis opdagede at de havde en profil på en dating site, imens det at have en hjemmeside var mere acceptabelt. Få år efter er ting som chat/sms, Facebook og dating profiler nærmest blevet noget alle enten bruger, eller har brugt på et eller andet tidspunkt, hvorimod det at have en hjemmeside anses for mere gammeldags. At gå op i sin mobiltelefon og udnytte muligheder for at installere programmer og kommunikere via internettet, og investere ekstra penge i en telefon med ekstra funktioner, gik også hurtigt fra at være nørdet og spild af penge, til at være noget der nærmest var pinligt ikke at følge med i, dette ses i dag med smartphones såsom iPhone.

Musik og filmgenrer har ligeledes oplevet at gå fra at være nørdet, til at blive mainstream, Sci-Fi/fantasy genren har eksempelvis i perioder blevet populariseret eksempelvis med Star Wars, Star Trek, Ringenes herre, Harry Potter, osv. Indenfor musik ses det tit at en gruppe som før havde en begrænset eller subkulturel fanskare opnår stor popularitet, og det pludseligt er velanset at være fan af gruppen før den blev mainstream, skønt det før denne periode kunne blive anset for nørdet.

Se også

  • Geek (fra en-wiki In a 2007 interview on The Colbert Report, Richard Clarke said the difference between nerds and geeks is "geeks get it done."[3]...A more recent school of thought sees nerd as being a derogatory phrase, whilst geek is simply a description.)

Eksterne henvisninger

Litteratur

Kilder

  1. ^ Ben Zimmer: "Birth of the nerd", 28. august 2011 (link)