Facebook

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Facebook
Facebook logo
URL-adresse www.facebook.com
Kommerciel? Ja
Sidens type Socialt netværk
Sprog Afrikaans, Bengali, bulgarsk, catalansk,
kinesisk, kinesisk (Traditionel), dansk,
engelsk, filippinsk, finsk, fransk,
frisisk, irsk, indonesisk, italiensk,
japansk, kroatisk, koreansk, kurdisk,
Malajisk, nederlandsk, norsk, polsk,
portugisisk, rumænsk, russisk, serbisk,
slovensk, slovakisk, spansk, svensk,
thai, tyrkisk, tjekkisk, tysk,
ungarsk, vietnamesisk, Walisisk, Færøsk
Registrering Ja
Hovedkontor USA Menlo Park, Californien
Ejer(e) Gennem Facebook, Inc.
bl.a. Mark Zuckerberg, Eduardo Saverin,
Dustin Moskovitz, Chris Hughes
Skabt af Mark Zuckerberg, Eduardo Saverin,
Andrew McCollum, Dustin Moskovitz,
Chris Hughes
Lanceret 4. februar 2004
Indtægter 4,27 milliarder USD (2011)
Sidens status Aktiv
Mark Zuckerberg, skaberen af Facebook.
Facebook hovedkvarteret i Palo Alto, Californien

Facebook børsnoteret som Facebook, Inc. (NASDAQFB ) er et onlinebaseret socialt netværk, og hjemmesiden er den mest besøgte af sin slags på hele World Wide Web. Facebook havde 250 millioner unikke besøgende i februar 2010[Kilde mangler]. Siden har flere end 1 mia. brugerprofiler,[1] og hver dag kommer der 250.000 nye. Ordet Facebook refererer til de bøger, der uddeles på amerikanske universiteter med billeder af de studerende – det man i Danmark kender som en blå bog. Facebook bliver især benyttet til at lægge billeder ud på nettet, hvor man så kan dele dem med sine venner. Der bliver dagligt lagt 14 millioner billeder ud på Facebook.[2]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Facebook blev oprettet i februar 2004 af Mark Zuckerberg, der studerede på Harvard, med støtte fra blandt andre Andrew McCollum og Eduardo Saverin. I starten var der kun adgang for studerende med en college- eller universitets-e-mail-adresse. Siden da er Facebook gjort tilgængelig for alle. Man kan vælge at indmelde sig i et eller flere netværk såsom skoler, arbejdspladser eller geografiske regioner. Siden giver brugerne mulighed for at samle sig i grupper og udveksle tekst og billeder, som man kan sætte på sin profilside. Samtidig kan man kommentere andres profiler ved at efterlade noter på deres sider. På Facebook kan anvendes diverse applikationer, fx quizzer, spil og filmanmeldelser. Applikationer kan sendes til ens kontaktlistepersoner, og man kan sammenligne eventuelle resultater. Siden april 2008 har man desuden kunnet chatte med de venner, der er online.

Facebook er verdens mest besøgte website [3]. Over 2,5 milliarder fotos bliver uploadet om måneden[4]. Samtidig er Facebook også det mest blokerede website på arbejdspladser[5].

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Facebook anslås at have en markedsværdi på omkring 50 milliarder dollars eller 270 millarder danske kroner[6]. Microsoft har vist interesse for at købe siden, men Mark Zuckerberg har ikke ønsket at sælge. Dog har Microsoft købt en andel i Facebook[7]. Facebook havde i 2009 en indtægt på 650 millioner dollars (2009)[8]

Facebook-grupper[redigér | redigér wikikode]

Da det er gratis at etablere Facebook-grupper benyttes denne funktion i meget høj grad, og den er med til at skabe kontakt mellem brugere, der ikke i forvejen kender hinanden[9]. Disse grupper tjener både morsomme og seriøse formål, og især de seriøse protestgrupper har fået stor medieopmærksomhed[9]. De fleste grupper benytter aldrig deres medlemsskare til at traditionelle foreninger eller græsrodsbevægelser, på trods af at brugerne er positivt indstillede over for sagen: En fjerdedel af 2277 adspurgte medlemmer af danske Facebook-grupper vil støtte en forening økonomisk[9] (Der skal dog tages højde for slacktivisme). Et eksempel på en Facebook-gruppe, der er blevet udviklet til en forening, er Den Republikanske Grundlovsbevægelse, der afholdt stiftende generalforsamling i juni 2009[10].

I 2013 udgav tænketanken Digitale Unge to undersøgelser, der afdækker unge og teenageres private og offentlige liv på sociale medier som Facebook. En af opdagelserne var blandt andet, at unge har udviklet sociale strategier for at beskytte deres privatliv i forhold til deres nære relationer. Et udbredt eksempel på sådan en strategi blandt de unge er at kommunikere via lukkede grupper på Facebook i stedet for at kommunikere offentligt på deres wall.

Hadegrupper[redigér | redigér wikikode]

Facebook har i sine officielle retningslinjer beskrevet at det ikke er tilladt at sprede hadefulde ytringer, herunder at stifte og deltage i hadegrupper[11]. Dog er Facebook meget tilbageholdende med at gribe ind overfor grupper, der overtræder disse retningslinjer[9]. Et eksempel herpå er en række hadegrupper, der blev oprettet mod en person, der i en periode var anholdt for mordet på Maria Møller Christensen[12].

Kritik af Facebook[redigér | redigér wikikode]

Nogle mener at Facebook har fået en uheldig udvikling på unge, blandt andet pga. oprettelser af grupper om hvorvidt unge skal smide tøjet, eller andet der kan virke grænseoverskridende, når gruppen opnår et vis antal medlemmer[13].

Der har fra flere sider været rejst kritik af Facebook, også med hensyn til rettighederne til det materiale der lægges på Facebook. Problemet er at Facebook ikke er under dansk lovgivning, og fordi serverne og virksomheden bag, befinder sig i USA[14]. Der er også blevet rejst kritik af Facebook fordi de fører en hård linje over for billeder man uploader. Adskillige brugere er f.eks. blevet slettet fordi man på billeder kunne se kvindens brystvorte imens hun ammede et spædbarn, dertil er mange brugere på Facebook også blevet slettet pga. pornografiske billeder af dem selv[15]. Udover krænkelse, pornografi osv. er Facebook også blevet omtalt, fordi en kvinde blev fyret, da hun kritiserede sit arbejde i et vægopslag[16].

Mange firmaer har besluttet at give deres medarbejdere en mundkurv på, når det handler om deres adfærd på Facebook.[17]

Censur af links[redigér | redigér wikikode]

Facebook censurerer links på brugerens profil, og i private emails. Censuren af links, er sat i system via firmaet Websense. Hvis et link kunne tænkes, at være anstødeligt markeres det automatisk med en advarsel, om at siden kan være skadelig for din computer. Dette sker ved en automatisk proces. Blokeringen af linket, kan fjernes efter henvendelse til Websense. Dette sker dog kun, hvis Websense er enig i klagen. Censuren foretages af firmaet Websense, der har opstillet en lang række kategorier for sider, der kunne tænkes at være anstødelige.[18]

Applikationer på Facebook[redigér | redigér wikikode]

Facebook har åbnet for et API, der muliggør at programmere interaktive applikationer, som Facebook-brugere kan integrere på deres profilsider og i deres brugerflade. Det har medført et væld af spil og værktøjer, der er blevet udviklet, og der er også eksempler på applikationer, der integrerer andre websites og Facebook. 10. februar 2010 blev XMPP integreret i Facebook Chat, således at man kan tilslutte sig til Facebook Chat med sin yndlings XMPP klient[19].

Statistik[redigér | redigér wikikode]

Anslåede tal fra Februar 2011[4]:

  • Aktive brugere: Over 1 milliard.
  • Billeder: 3.2 milliarder billeder bliver uploadet hver måned.
  • Statusopdateringer: 100 millioner hver dag.
Dato Antallet af
aktive brugere
december 2004 1 million  
december 2005 5,5 millioner
december 2006 12 millioner
april 2007 20 millioner
oktober 2007 50 millioner
august 2008 100 millioner
april 2009 200 millioner
september 2009 300 millioner
februar 2010 400 millioner
juli 2010 500 millioner
januar 2011 600 millioner
maj 2011 700 millioner
september 2011 800 millioner
september 2012 1 milliard

Populærkultur[redigér | redigér wikikode]

I 2010 udkom filmen The Social Network, som fortæller en historie om Facebook og Mark Zuckerberg, der i sin studietid får ideen til Facebook. Filmen omhandler problemerne mellem venner og partnere samt retssager i forbindelse med tyveri af ideen fra andre studerende, mens den selvfølgelig illustrerer Facebooks tidlige og yderst eksplosive udvikling.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Facebook runder en millard brugere – politiken.dk Politiken, december 2011
  2. Sorensen, Chris (2008-03-07). "Has Facebook fatigue arrived?". Toronto Star. http://www.thestar.com/printArticle/310272. Hentet 2008-06-28. 
  3. Alexa Top 500 Global Sites. 2011-02-20
  4. 4,0 4,1 Facebook statistics. 2009-12-14
  5. Facebook er den mest blokerede side på arbejdspladserne » Nyheder | newz.dk
  6. Facebook’s Net Worth is $50 Billion. 05-01-2011
  7. BusinessWeek: Microsoft and Facebook Hook Up. 2007-10-25
  8. «Facebook's revenue came in at $650 million last year, and is expected to reach $1.1 billion by the end of this year, Eric Eldon at Inside Facebook reports.»
  9. 9,0 9,1 9,2 9,3 Kristian Risager Larsen (2009-06-17). "Politisk deltagelse via Facebook". http://kezze.dk/tekst/facebook/. Hentet 2009-12-14. 
  10. Den republikanske grundlovsbevægelse stiftes i morgen, 180grader.dk 20. juni 2009.
  11. "Statement of Rights and Responsibilities". Facebook. 2009-12-21. http://www.facebook.com/terms.php. Hentet 2010-01-28. 
  12. Struck Westersø, Rikke (2010-01-07). "far: Stop hetzen mod 48-årig drabsigtet Marias far: Stop hetzen mod 48-årig drabsigtet". BT. http://www.bt.dk/krimi/marias-far-stop-hetzen-mod-48-aarig-drabsigtetMarias far: Stop hetzen mod 48-årig drabsigtet. Hentet 2010-01-28. 
  13. Facebook
  14. Ang. Facebooks behandling af persondata – Forbrugerrådet
  15. What IS too hot for Facebook? Evidently, ME!(Nudity Warning) – Jodi Kasten – Open Salon
  16. Yes, insults on Facebook can still get you fired | Politics and Law – CNET News
  17. Politiken ERHVERV 18. MAR. 2011 KL. 23.53; Medarbejdere får Facebook-mundkurv på
  18. Websense censuren sat i system
  19. Facebook Chat Now Available Everywhere | Facebook