Mobiltelefon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En mobiltelefon (Sony Ericsson K750i)

En mobiltelefon er en bærbar håndholdt telefon. Udover den essentielle funktion, som en almindelig telefon, har de fleste derudover mulighed for at sende SMS-beskeder. Mere avancerede mobiltelefoner har ligeledes mulighed for, at sende MMS-beskeder, e-post, samt give adgang til internettet, at fotografere, optage video, modtage radio, afspille MP3-filer, virke som GPS og/eller som PDA. Er mobiltelefonen så avanceret at den i praksis benyttes til alt muligt andet udover telefoni, og kan betjenes via trykfølsom skærm kaldes den for en smartphone.

Overblik[redigér | redigér wikikode]

Tidlige mobiltelefoner i Norden brugte den analoge NMT-teknologi, men i dag anvender alle mobiltelefoner i området det digitale mobiltelefoninet GSM eller den nyere UMTS-teknologi. I Japan anvendes PDC-mobiltelefoni, mens der i USA og få andre lande anvendes D-AMPS og IS-95. En del GSM-net er udbygget med GPRS- og EDGE-teknologi, hvilket giver højere hastighed og bedre udnyttelse når mobiltelefonen anvendes til mobilt internet.

En lang række virksomheder sælger mobiltelefoni under forskellige former. Visse af virksomhederne lejer sig ind på de store netværksoperatørers net.

Skadeligt[redigér | redigér wikikode]

Nogle forskere mener, at det er skadeligt for hjernen at snakke i mobiltelefon. Man er endnu ikke sikker, men EU har rådet eksponeringen af mobiltelefoner til at blive formindsket.[1]

Digitale mobiltelefoninet[redigér | redigér wikikode]

GSM-telefoner i bl.a. Europa anvender 900 MHz- og 1800 MHz-båndene; i praksis er alle GSM-telefoner solgt her dualband, hvilket vil sige at de kan håndtere to frekvenser. Ønsker man at kunne anvende sin mobiltelefon i USA (og nogle få andre lande) skal den kunne anvende 1900 MHz-båndet, og dermed typisk være en triband-telefon, som stort set alle mobiltelefoner er. Slutteligt findes også telefoner af typen quadband, som også gør brug af 850 MHz-frekvensbåndet i USA.

Desuden findes der UMTS (også kendt som 3G), som også findes i en hurtigere variant Turbo 3G, også kendt som HSDPA. UMTS anvender 2100 MHz-frekvensbåndet.

Producenter af mobiltelefoner[redigér | redigér wikikode]

Vurderet ud fra markedsandele (flest leverede enheder) for 2013, så er de største producenter af mobiltelefoner ifølge markedsanalyseselskabet IDC[2]:

Producent Markedsandel i mio. Markedsandel i %
Samsung Electronics 446,7 24,5 %
Nokia 251,0 13,8 %
Apple Inc. 153,4 8,4 %
LG Electronics 70,0 3,8 %
Huawei 55,5 3,0 %
Øvrige 845,2 46,4 %
Total 1.821,8 100 %

Øvrige notable producenter, men uden for top 5 inkluderer: Sony, ZTE, Lenovo, HTC, BlackBerry, Motorola og Sharp.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: