Naja (kobra)
Denne artikel omhandler slange slægten Naja. Opslagsordet har også en anden betydning, se Naja.
| Naja | |
|---|---|
 Indisk kobra (Naja naja) | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukaryota |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Reptilia (Krybdyr) |
| Orden |
Squamata (Slanger og øgler) |
| Familie | Elapidae (Giftsnoge) |
| Slægt |
Naja Laurenti, 1768 |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Naja er en slægt af giftige slanger tilhørende familien giftsnoge[1] kendt som kobraslager. Adskillige andre slangeslægter har dog også arter som kaldes kobraer. Naja er udbredte i Afrika og den sydlige del af Asien.
Tidligere har slægten Naja omfattet 20-22 arter, men den har undergået flere Taksonomiske ændringer i de seneste år, så forskellige angivelser varierer meget.[2] Der er dog bred opbakning om en revision i 2009[3] som inkluderede slægterne Boulengerina and Paranaja i Naja-slægten. I henhold til den ændring omfatter Naja nu 28 arter.
Etymologi[redigér | rediger kildetekst]
Navnet Naja stammer fra sanskrit-ordet nāga som betyder slange.
Systematik[redigér | rediger kildetekst]
Stamtræet nedenfor viser antaget slægtskab mellem de forskellige underslægter og arterne. Placeringen af N. christyi er usikker, og fem af de asiatiske arter er ikke inkluderet. Den medicinske betydning af slægten gør det vigtigt med taksonomiske stabilitet. Man har derfor besluttet at fastholde slægten Naja i bred forstand og regne de fire som underslægter.[4]
| Naja |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]
De forskellige Naja-arter varierer i længde og de fleste er forholdsvis smalle kroppe. De fleste arter bliver op mod 2 m lange. Maksimallængden for de største arter er lidt over 3 m, med den afrikanske Skovkobra (Naja melanoleuca) angiveligt som den længste.[5] Alle arter har en karakteristisk evne til at rejse den forreste fjerdedel af deres kroppe over jorden og udbrede deres hals så de virker større over for en mulig angriber.
Gift[redigér | rediger kildetekst]
Alle Naja-arter er dødeligt giftige for mennesker. De fleste arter har en stærk nervegift som angriber nervesystemet og forårsager lammelse, men mange har også cellegift som giver hævelser og nekrose og modvirker blodets koagulation, Nogle har også gift med cardiotoksisk virkning.
Flere Naja-arter, kaldet spyttende kobraer, har en særlig mekanisme hvormed de kan skyde giften ud af munden. Afstanden og præcisionen for afskydningen af giften varierer fra art til art, men det bruges primært som en forsvarsmekanisme. Når giften er sprøjtet på et offers hud, virker den stærkt irriterende. Hvis giften rammer øjnene, giver det en stærk brændende følelse og blindhed, som kan blive permanent hvis øjet ikke renses hurtigt.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Species 2000 & ITIS Catalogue of Life: 2011 Annual Checklist". Species 2000: Reading, UK. (engelsk). 2011. Hentet 2014-07-23.
- ^ "Naja". Integrated Taxonomic Information System. Hentet 13. april 2008.
- ^ Wallach, Van; Wüster, W; Broadley, Donald G. (2009). "In praise of subgenera: taxonomic status of cobras of the genus Naja Laurenti (Serpentes: Elapidae)" (PDF). Zootaxa. 2236 (1): 26-36.
- ^ Wallach, V.; Wüster, W.; Broadley, D.G. (2009). "In praise of subgenera: taxonomic status of cobras of the genus Naja Laurenti (Serpentes: Elapidae)" (PDF). Zootaxa (engelsk). s. 26-36. Hentet 2014-07-23.
- ^ "Naja melanoleuca - General Details, Taxonomy and Biology, Venom, Clinical Effects, Treatment, First Aid, Antivenoms". WCH Clinical Toxinology Resource. University of Queensland. Hentet 17. december 2011.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
Wikispecies har taksonomi med forbindelse til Naja
 | Spire Denne artikel om dyr er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |