Natten før brylluppet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Natten før brylluppet
[[Image:|250px|]]
Originaltitel The Philadelphia Story
Dansk titel '
Genre Screwball comedy
Instrueret af George Cukor
Produceret af Joseph L. Mankiewicz
Manuskript af Donald Ogden Stewart
efter Philip Barrys skuespil
Baseret på {{{original}}}
Medvirkende Cary Grant
Katharine Hepburn
James Stewart
Musik af Franz Waxman
Fotografering Joseph Ruttenberg
Klip
Filmstudie {{{studie}}}
Distributør Metro-Goldwyn-Mayer
Udgivelsesdato 1. december 1940
22. november 1948 (Danmark)
Censur {{{censur}}}
Længde 112 minutter
Land USA
Priser To Oscars og fire nomineringer
Sprog engelsk
Budget
Indtjening {{{indtjening}}}
Efterfulgte '
Fortsættes i '
på IMDb
Hjemmeside {{{hjemmeside}}}
DVD
VHS
Blu-ray {{{Blu-ray}}}

Natten før brylluppet (originaltitel: The Philadelphia Story) er en amerikansk filmkomedie fra 1940 instrueret af George Cukor. Filmen har Cary Grant, Katharine Hepburn og James Stewart i hovedrollerne og er baseret på et teaterstykke af samme navn, hvori Hepburn også havde medvirket og fået sit store gennembrud. Filmen blev en stor succes, og den blev senere genindspillet i en musical-udgave under titlen High Society i 1956 med Bing Crosby, Grace Kelly og Frank Sinatra i hovedrollerne.

Handling[redigér | redigér wikikode]

Tracy Lord (Hepburn) er en rig, ung overklassekvinde fra Philadelphia, der efter at være blevet skilt fra C.K. Dexter Haven (Grant) nu skal giftes med den nyrige George Kittredge (John Howard). Bladmanden Sidney Kidd (Henry Daniell) presser Tracy til lige inden brylluppet at give et eksklusivt interview til sladderjournalisten Mike Connor (Stewart) og fotografen Liz Imbrie (Ruth Hussey). Til gengæld vil Kidd undlade at bringe afslørende billeder af Tracys kvindeglade far Seth (John Halliday). Resultatet bliver for Tracy, at hun bliver fanget mellem Mike, Dexter og Geoge.

Natten før brylluppet bliver Tracy fuld for kun anden gang i sit liv og tager i pludselig indskydelse en uskyldig svømmetur med den forelskede Mike. George opdager, at Mike bærer den fulde Tracy ind i huset bagefter, begge kun iført badetøj, og George tror det værste om sin kommende brud. Næste dag tager Tracy konsekvensen af Georges mangel på tillid til hende og bryder forlovelsen. Hun opdager nu, at gæsterne er ankommet, klar til brylluppet. Mike tilbyder at gifte sig med hende, men hun afslår med beklagelse. Hun indser, at hun aldrig er holdt op med at elske Dexter, der er klar til at tage affære.

Baggrund / produktion[redigér | redigér wikikode]

I 1930'erne og 1940'erne var det efterhånden blevet almindeligt med skilsmisser, og en række film kom frem, hvori indgik et skilt par, der finder ud af, at de alligevel holder mest af hinanden og derfor gifter sig igen. Genren kunne også kompensere for, at udenomsægteskabelige forbindelser ikke måtte vises i amerikanske film. Natten før brylluppet indgik fint i den tradition.

Rigmanden og produceren Howard Hughes havde købt rettighederne til en filmudgave af teaterstykket, hvor Hepburn havde fået sit store gennembrud. Hughes havde foræret rettighederne til Hepburn, som han var vild med. Da MGM besluttede sig for at realisere filmen, fik hun i kontrakten indføjet, at hun skulle spille hovedrollen. Hun ville endvidere have Clark Gable og Spencer Tracy til at spille de mandlige hovedroller, men de havde andre engagementer på det tidspunkt.

Medvirkende[redigér | redigér wikikode]

Modtagelse[redigér | redigér wikikode]

Filmen blev godt modtaget af det amerikanske publikum og betød Hepburns filmgennembrud. Hun havde indtil da i Hollywood været opfattet som "gift" for en film efter flere fiaskoer (heriblandt den senere meget roste Han, hun og leoparden).

Det blev til flere priser til filmen ved Oscaruddelingen det følgende år. James Stewart fik Oscar for bedste mandlige hovedrolle og manuskriptforfatteren Donald Ogden Stewart fik Oscar for bedste filmatisering. Desuden var der Oscar-nomineringer til George Cukor (bedste instruktion), Hepburn (bedste kvindelige hovedrolle), Ruth Hessey (bedste kvindelige birolle) og bedste film (til producer Mankiewicz).

Filmen indgår på flere hitlister over bedste film og regnes af det amerikanske filminstitut blandt de 100 bedste amerikanske film nogensinde og nr. 15 blandt de bedste amerikanske komedier.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]