Naturparken mellem Farum og Slangerup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Naturparken mellem Farum og Slangerup (tidligere også benævnt Farum Naturpark, og lokalt ofte blot Naturparken) er et område, der ligger mellem de gamle landsbyer Farum, Vassingerød, Lynge-Uggeløse, Slangerup, Jørlunde, Ølstykke, Slagslunde, Ganløse, Kirke Værløse og Lille Værløse. Dette område er præget af tunneldallandskaber med søer, dale og åse dannet under sidste istid.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Initiativet til en naturpark i området blev taget af cigarsorterer Thorvald Vognsen i marts 1942 efter drøftelser med blandt andre statsminister Thorvald Stauning og forfatter og nobelprismodtager Johannes V. Jensen. Tanken var, at storbyens befolkning her skulle opleve og lære om naturen inden for en overkommelig afstand af byen, men resultatet blev i lige så høj grad, at de naturinteresserede flyttede ud til landsbyerne, som senere blev en del af fingerbyens grene.

Inspirationen bragte Thorvald Vognsen med fra hjemegnen ved Viborg til sin bolig på Nørrebro, men den næredes utvivlsomt af Kjøbenhavn-Slangerup Banen A/S, som havde udført et stort turistarbejde for egnen siden starten i 1906. Grundlaget var dog 'Betænkningen om Storkøbenhavns Grønne Områder' fra 1936 og de efterfølgende frednings- og stiplaner fra 1938 og 1940, som Thorvald Stauning personligt stod bag. Selve udpegningen af området blev foretaget af et videnskabeligt arbejdsudvalg fra Københavns Universitet og Danmarks Lærerhøjskole, hvor bl.a. statsgeologen Sigurd Hansen var aktiv gennem de følgende 20 år. Planerne blev præsenteret for offentligheden 3. oktober 1942. Fredningerne blev forsinkede af Staunings død, krigen og den efterfølgende Fingerplan, som man troede kunne erstatte egentlig fredning. Den seneste store fredning i Staunings fredningsplan blev derfor først stadfæstet 23. december 2010 af Naturklagenævnet [1].

I dag udgør Naturparken mellem Farum og Slangerup Danmarks både ældste og største naturpark – med kvaliteter som nationalpark. Naturparken omfatter ca. 55 km2 og en stødpudezone på yderligere 30 km2.

Geologi[redigér | redigér wikikode]

Tunneldalslandskab ved Klokkekildebakker set mod vest fra Langåsen mellem Ganløse og Slagslunde

Geologisk indgår området i et større system præget af istidslandskaber, som omfatter landskaberne omkring Mølleåen helt ud til Øresund. De mange dale og åse er dannet af vand under tryk under isen og senere smeltevand – særligt fra den seneste istid, som sluttede i området for ca. 13.000 år siden.

Fredninger[redigér | redigér wikikode]

Med de seneste fredninger er ca. 75% af Naturparkens areal fredet eller fredsskov. Undtaget er alene nogle randområder langs de omgivende veje, et mindre sommerhusområde ved Buresø, Ryet og Ganløse Mørke, som er et typisk nordsjællandsk landskab med smålandbrug.

Naturparken er på grund af fredningerne et sammenhængende uspoleret område med et udbredt og sammenhængende stinet, der tillige gør Naturparken til et populært rekreativt område.

Naturparken er som helhed udpeget som nationalt geologisk interesseområde.

Hele Naturparkens akse kunne, som følge af sin tidlige fredning i 1948, udpeges som EU-habitatområde i 1995, dvs. nu Natura 2000-område. Området er beskyttelsesområde for hele 15 danske naturtyper og 5 arter. Desuden er dalen ved Farum Sø og Farum Sortemose fuglebeskyttelsesområde.

Lokaliteter[redigér | redigér wikikode]

Mølleådalen. Antages af de fleste forskere at være et flodleje fra sidste istid med retning mod Slangerup.

Blandt de kendteste lokaliteter i Naturparken kan nævnes:

Søer[redigér | redigér wikikode]

Skove[redigér | redigér wikikode]

Vandløb[redigér | redigér wikikode]

Kulturminder[redigér | redigér wikikode]

  • Bastruptårnet (også benævnt Bastrup Ruin, Bastrup Stenhus) nord for Bastrup Sø. Danmarks ældste verdslige stenruin fra ca. 1130.
  • Borre Voldsted (også benævnt Langsøhus) syd for Uggeløse Skov. Nævnt 1274 i.forb. med Erik Klipping og Hviderne.
  • Farumgård. Nævnt første gang 1370.
  • Myrestenen placeret i skoven Ganløse Eged. Den er den størst kendte sten i Nordøstsjælland. Den vejer 60 tons og dækker 16m2.
  • Oldtidsvejene i Ryget Skov og Ganløse Eged.
  • Gravhøjene i bl.a. Farum Lillevang og Ryet.
  • Spor af vandmøller ved Hestetang og Kratmøllen.
  • De omliggende middelalderkirker og landsbymiljøer.
  • Arkæologiske lokaliteter som Farum Lillevang, Ryet Skovby, Rappendam Mose og Lærkefryd.

Foreningen Naturparkens Venner[redigér | redigér wikikode]

Foreningen Naturparkens Venner blev stiftet i 1967 i fortsættelse af Naturparkens Arbejdsudvalg. Foreningen har til formål at bevare og udbrede kendskabet til Naturparken mellem Farum og Slangerup.

Henvisninger/kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Bogen NATURPARKEN mellem Farum og Slangerup (1965) (1. udg. 1965, 2. udg. 1967. 308 sider ill. med løse kortbilag). Udgivet af arbejdsudvalget for Naturparken i Nordsjælland. Redigeret af Carl Tscherning.
  • Foreningen Naturparkens Venner – hjemmeside for Naturparken mellem Farum og Slangerup

Koordinater: 55° 49′ 00″ N, 12° 14′ 00″ Ø