Nikolaj Lie Kaas
Nikolaj Lie Kaas | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Nikolaj Lie Kaas |
Født |
22. maj 1973 (50 år) i Rødovre |
Nationalitet | Dansk |
Forældre | Preben Kaas og Anne Mari Lie |
Børn | 2 |
Beskæftigelse | Skuespiller |
Aktive år | 1991 - nu |
Bodilpriser | |
Bedste mandlige birolle (1992) Bedste mandlige birolle (1999) Bedste mandlige birolle (2003) Bedste mandlige hovedrolle (2012) | |
Robertpriser | |
Bedste mandlige birolle (1992) Bedste mandlige hovedrolle (2002) Bedste mandlige birolle (2003) Bedste mandlige hovedrolle (2012) Bedste mandlige hovedrolle - tv-serie (2013) |
Nikolaj Lie Kaas (født 22. maj 1973 i Rødovre) er en dansk skuespiller, der hører til de mest markante danske skuespillere i slutningen af 1990'erne og starten af det 21. århundrede. Han er søn af skuespilleren Preben Kaas, samt skuespilleren og forfatteren Anne Mari Lie og er far til to.
Han debuterede i Søren Kragh-Jacobsens film Drengene fra Sankt Petri (1991), der foregår under 2. verdenskrig. For denne rolle modtog han både en Bodil og en Robert for bedste mandlige birolle. Han har haft roller i dogmefilmene Idioterne, Et rigtigt menneske og Elsker dig for evigt.
Tegnefilmsdubber er han ikke kendt som, men der er dog adskillige figurer, han har lagt stemme til bl.a: Rotten Remy i Ratatouille, Chicken Joe i Surf's Up, Kenai i Bjørne Brødre og Bjørne Brødre 2 og Tarzan i Tarzan.
Sammen med Rasmus Bjerg udgav han i 2011 sangen "Fugt i Fundamentet" under navnet Nik & Ras til Zulu Comedy Galla. Sangen solgte dobbelt guld og blev fulgt op året efter med "Hvad Der Sker Her".[1]
Filmografi
Film
Tv-serier
Tegnefilm
Sange
|
Vundne og nominerede priser
Foruden de nedenstående vundne priser, har Lie Kaas været nomineret til 11. De fordeler sig på to for Bodilprisen, syv nomineringer for Robertprisen og to for Zulu Awards.
Endvidere har han vundet prisen for bedste skuespiller ved Cinemanila International Film Festival og den særlige jurypris ved Indianapolis International Film Festival.[2]
- 1992 – Bodil for bedste mandlige birolle for Drengene fra Sankt Petri.
- 1992 – Robert for bedste mandlige birolle for Drengene fra Sankt Petri.
- 1999 – Bodil for bedste mandlige birolle for Idioterne.
- 2002 – Robert for bedste mandlige hovedrolle for Et rigtigt menneske.
- 2003 – Bodil for bedste mandlige birolle for Elsker dig for evigt.
- 2003 – Robert for bedste mandlige birolle for Elsker dig for evigt.
- 2006 – Svendprisen som "Årets mandlige skuespiller" for Mørke.
- 2012 – Robert for bedste mandlige hovedrolle for Dirch.
- 2012 – Bodil for bedste mandlige hovedrolle for Dirch.
- 2012 – Zulu Awards som "Årets Danske Film" for Dirch.
- 2012 – Zulu Awards som "Årets Danske Skuespiller" for Dirch.
- 2012 – Zulu Awards som "Det vi alle snakkede om i 2011-prisen" for Nik & Ras fra 'Zulu Comedy Galla' for Fugt i fundamentet
- 2012 – Svendprisen som "Årets mandlige skuespiller" for Dirch.
- 2012 – Svendprisen for "Årets replik" for Dirch – Scene med sofaen.
- 2013 - Robert for årets mandlige hovedrolle – tv-serie for "Forbrydelsen 3"
- 2013 - Zulu Awards som "Årets danske tv-navn" for værtskabet ved Zulu Comedy Galla
- 2014 - Zulu Awards for "Årets mandlige skuespiller" for Kvinden i Buret