1994

1994
MCMXCIV

◄^, 19. århundrede ◄ 20. århundrede ► 21. århundrede^, ►
◄^, 1970'erne^, 1980'erne ◄ 1990'erne ► 2000'erne^, 2010'erne^, ►
◄◄^, ◄^, 1989^, 1990^, 1991^, 1992^, 1993 ◄ 1994 ► 1995^, 1996^, 1997^, 1998^, 1999^, ►^, ►►

1994
Dødsfald - Fødsler
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport • Videnskab

**1994 i andre kalendere**
Gregoriansk kalender	1994 MCMXCIV
Ab urbe condita	2747
Armensk kalender	1443 ԹՎ ՌՆԽԳ
Kinesiske kalender	4690 – 4691 癸酉 – 甲戌
Etiopisk kalender	1986 – 1987
Jødisk kalender	5754 – 5755
Hindukalendere
- Vikram Samvat	2049 – 2050
- Shaka Samvat	1916 – 1917
- Kali Yuga	5095 – 5096
Iransk kalender	1372 – 1373
Islamisk kalender	1415 – 1416

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972-2024

Se også 1994 (tal)

Begivenheder[redigér | rediger kildetekst]

Januar[redigér | rediger kildetekst]

1. januar – NAFTA træder i kraft, hvorved der indføres et toldfrit område bestående af USA, Canada og Mexico.
1. januar – Hjemmeservice-ordningen træder i kraft, så private kan få tilskud på 65 kr./t til blandt andet rengøring.
6. januar – Den amerikanske skøjteløber Nancy Kerrigan, favorit til det amerikanske mesterskab, bliver overfaldet under træningen og får slået knæet med en kølle. Det viser sig at være en konkurrent, som står bag overfaldet.
17. januar – Los Angeles i Californien, USA, bliver ramt af et voldsomt jordskælv målt til 6,6 på Richterskalaen

Februar[redigér | rediger kildetekst]

9. februar - de bosniske serbere indvilger i våbenhvile

Marts[redigér | rediger kildetekst]

28. marts - ved valget i Italien vinder højrepartiet Frihedsalliancen, ledet af mediemagnaten og milliardæren Silvio Berlusconi

April[redigér | rediger kildetekst]

3. april – Coasteren MS Hela bordes af politiet i Helnæsbugten. Lasten er et større parti hash.
5. april - Kurt Cobain dør i sin garage i Seattle. Han bliver fundet 3 dage senere
5. april - en 35-årig sindsforvirret mand dræber to og sårer to andre kvindelige studerende på Aarhus Universitet, og begår derefter selvmord
6. april – Rwanda's præsident Habyarimana bliver dræbt og 100 dage med næsten en million drab begynder. Det var Interahamwe (hutuer) der dræbte tutsier
12. april - seks vandboringer i Sønderjylland lukkes omgående, da der findes store mængder af sprøjtegiften atrazin i vandet
15. april - mere end 120 lande underskriver den nye GATT -aftale om en liberalisering af verdenshandelen efter 7 års forhandlinger, der startede i Uruguay i 1986
29. april - i Mombasa Havn, Kenya sejler en færge ind i molen. Mere end 300 omkommer
29. april - en dansk kampvognseskadron bliver under Krigen i Bosnien-Hercegovina beskudt af bosnisk-serbiske styrker og besvarer ilden under Operation Bøllebank

Maj[redigér | rediger kildetekst]

1. maj - racerkøreren Ayrton Senna forulykker med 309 km/t på Imola banen og mister livet
4. maj - Det israelske premierminister Yitzhak Rabin og PLO's leder Yasser Arafat (billedet) underskriver en aftale om palæstinensisk selvstyre til Gazastriben og Jeriko
6. maj - Elizabeth 2. af Storbritannien og Frankrigs præsident François Mitterrand foretager den officielle åbning af Eurotunnelen
10. maj - Nelson Mandela indsættes som Sydafrikas første sorte præsident
10. maj - i Italien vender fascisterne, med baggrund i den nyfascistiske Nationalalliance, for første gang siden 2. verdenskrig tilbage som regeringsparti i Silvio Berlusconis koalitionsregering

Juni[redigér | rediger kildetekst]

28. juni - en brand på færgen mellem Gedser og Rostock koster en 22-årig hollandsk lastbilchauffør livet

Juli[redigér | rediger kildetekst]

16. juli - Borgerkrigen i Rwanda slutter
29. juli – En turist fra Frankrig omkommer, da store dele af Dronningestolen ved Møns Klint styrter ned på stranden

August[redigér | rediger kildetekst]

14. august - terroristen Ilich Ramírez Sánchez, også kendt som "Sjakalen Carlos", tages til fange

September[redigér | rediger kildetekst]

18. september - Sverige afholder Riksdagsvalg til Rigsdagen
19. september - amerikanske soldater sikrer præsident Jean-Bertrand Aristides' tilbagevenden til Haiti efter at han i tre år har været i eksil.
21. september – Folketingsvalg i Danmark, hvor entertaineren Jacob Haugaard indvælges i Folketinget som løsgænger
22. september - Sitcom'en Venner starter på NBC
23. september - Pest bryder ud i den indiske by Surat
24. september - det danske kvindelandshold i håndbold vinder i Berlin EM-finalen over Tyskland med 27-23, og kåres dermed til vindere af det første EM i håndbold
27. september - ny EU-kommissær efter Henning Christophersen bliver Ritt Bjerregaard.
28. september – MS Estonia synker. 852 dør
28. september - USA og Rusland indgår en handels- og bistandsaftale

Oktober[redigér | rediger kildetekst]

5. oktober - i alt 48 mennesker findes døde - skudt, kvalt eller brændt - i to schweiziske landsbyer - Cheiry og Granges sur Salvan. De tilhørte alle den religiøse sekt “Soltemplets Orden” og formodedes at have begået kollektivt selvmord
9. oktober - USA sender tropper og krigsskibe til den Persiske Golf som reaktion på Saddam Husseins koncentration af tropper og kampvogne ved grænsen til Kuwait
11. oktober - Dronning Margrethe og Prins Henrik indleder et fire dages officielt besøg i Tjekkiet og Slovakiet
12. oktober - I Nordirland erklærer den protestantiske "Combined Loyalist Military Command" (en organisation for protestantiske ekstremistgrupper) en våbenhvile fra midnat
16. oktober – Ved EU-afstemningen i Finland stemmes ja til medlemskab fra 1. januar 1995
17. oktober – Fredsaftale mellem Israel og Jordan
26. oktober - Israels ministerpræsident, Yitzhak Rabin, og Jordans ministerpræsident, Abdul-Salam al-Majali, underskriver en fredsaftale på den israelsk-jordanske grænse, og afslutter dermed 46 års krigstilstand
27. oktober - seks personer omkommer ved en eksplosionsulykke på Lindøværftet

November[redigér | rediger kildetekst]

9. november - et nyt grundstof, darmstadtium, opdages i Darmstadt, Tyskland.
11. november - for 30,8 millioner dollars sikrer den amerikanske milliardær Bill Gates sig et illustreret manuskript af Leonardo da Vincis ”Codex Hammer”, hvor forfatteren forudsiger opfindelsen af undervandsbåden og dampmaskinen
13. november – ved en folkeafstemning i Sverige stemmer et flertal for svensk medlemskab af EU
14. november - Eurotunnelen indvies
22. november - en 31-årig bosnier, Refic Saric, idømmes ved Østre Landsret 8 års fængsel for krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien. I en kroatisk fangelejr var han som overfange med til at øve grov vold mod sine medfanger, hvoraf to døde. Sagen er den første i verden mod en krigsforbryder fra det tidligere Jugoslavien
28. november - ved en folkeafstemning siger Norge nej til medlemskab af EU. 52,3 procent siger nej, og 47,7 procent siger ja
29. november - tidligere forskningsminister Svend Bergstein melder sig ud af Centrum-Demokraterne

December[redigér | rediger kildetekst]

1. december - den engelske regering tilbyder at forhandle om Nordirlands fremtid med Sinn Fein, IRA's politiske afdeling
8. december - under en demonstration mod Øresundsbroen anholdes 140 deltagere for hærværk mod entreprenørmaskiner
11. december - Rusland invaderer den oprørske Kaukasus-republik Tjetjenien
15. december - Palau bliver medlem af FN
24. december - Ruslands nye forfatning træder formelt i kraft

Udateret[redigér | rediger kildetekst]

Homoseksuelle kan gifte sig legalt i Sverige.
Internationalt familieår

Født[redigér | rediger kildetekst]

Januar[redigér | rediger kildetekst]

4. januar – Viktor Axelsen, dansk badmintonspiller
18. januar – Troels Boldt Rømer, formand for Ungdommens Røde Kors samt tidligere formand for organisationen Danske Skoleelever
21. januar – Emma Sehested Høeg, dansk skuespillerinde.

Februar[redigér | rediger kildetekst]

1. februar – Harry Styles, britisk sanger.
15. februar – Astrid Grarup Elbo, dansk balletdanserinde.
23. februar – Dakota Fanning, amerikansk skuespillerinde.

Marts[redigér | rediger kildetekst]

1. marts – Justin Bieber, canadisk pop/R&B sanger.
12. marts – Christina Grimmie, amerikansk sanger og pianist (død 2016).
25. marts – Justine Dufour-Lapointe, canadisk skiløber.
26. marts – Niclas Kirkeløkke, dansk håndboldspiller.

April[redigér | rediger kildetekst]

26. april - Victor Lander, dansk komiker.

Maj[redigér | rediger kildetekst]

14. maj – Pernille Blume, dansk elitesvømmer
25. maj - Samed Yeşil, tyrkisk/tysk fodboldspiller.

August[redigér | rediger kildetekst]

8. august - Mathias Käki Jørgensen, dansk skuespiller.
15. august - Lasse Vigen Christensen, dansk fodboldspiller.
25. august – Anne Mette Hansen, dansk håndboldspiller.

September[redigér | rediger kildetekst]

29. september – Marco Ilsø, dansk skuespiller.

Oktober[redigér | rediger kildetekst]

23. oktober – Nanna Koerstz Madsen, dansk golfspiller.

December[redigér | rediger kildetekst]

3. december – Jake T. Austin, amerikansk skuespiller.
6. december – Giannis Antetokounmpo, græsk basketballspiller.

Dødsfald[redigér | rediger kildetekst]

Hovedartikel: Døde i 1994.

Politik[redigér | rediger kildetekst]

14. juni - på et pressemøde på Frederiksberg meddeler statsminister Poul Nyrup Rasmussen, at han og Lone Dybkjær er blevet viet en måned tidligere i dybeste hemmelighed