Norðoyar

Koordinater: 62°16′55″N 6°32′35″V / 62.282°N 6.543°V / 62.282; -6.543
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Norderøerne

Norðoyar eller Norðoyggjar (dansk Norderøerne) er en region på Færøerne. Det drejer sig om de seks øer Kalsoy, Kunoy, Borðoy, Viðoy, Svínoy og Fugloy.

  • Befolking: ca. 6000
  • Areal: 241 km²

Norderøerne har de fleste af de højeste fjelde på Færøerne. Hovedstaden er Klaksvík med ca. 5000 indbyggere. Mellem Borðoy, Kunoy og Viðoy er der vejdæmminger, mens forbindelsen med Kalsoy, Svínoy og Fugloy foregår med skib eller, mellem de to sidstnævnte, også med helikopter.

I august 2006 åbnede der en undersøisk tunnel mellem Klaksvík og Eysturoy. Denne tunnel blev med 6,2 km landets længste, se: Norðoyatunnilin. Tunnelen medførte ophør af den færgeforbindelsen mellem Leirvík og Klaksvík.

På Noderøerne tales en egen færøsk dialekt, som kan adskilles fra de øvrige, når man hører, hvordan lyden for /å/ udtales. Her siger man [a:] (f.eks. ved præpositionen á = på, læs [åa], men her [a:]). Typisk for alle de nordlige øer (samt Nord-Streymoy og Eysturoy) er også udtalen [oi], hvor der i skriftsproget står ei, altså: noi i stedet for nei.

Frimærkegalleri

Posta 1999: Frimærkerne FR 348-353.


62°16′55″N 6°32′35″V / 62.282°N 6.543°V / 62.282; -6.543