Optisk polarisering

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Al elektromagnetisk stråling, herunder lys, består af fortløbende magnetiske og elektriske felter orienteret vinkelret på hinanden. Hvis det elektriske felt i elektromagnetisk strålebundt konsekvent svinger i en bestemt retning, siges strålingen at være polariseret lineært i denne retning. Specielle lyskilder som lasere og visse udladningsrør skaber lys med denne egenskab, mens felterne i f.eks. sollys og lys fra glødelamper er tilfældigt orienteret -- stråling af denne beskaffenhed siges at være upolariseret.
En særlig form for polarisering er cirkulær polarisering, hvor sammenstillingen af elektriske og magnetiske felter drejer rundt om strålingens udbredelsesretning. Cirkulær polarisering er enten højre- eller venstrehåndet, afhængigt af om felterne drejer "medurs" hhv. "modurs" set i udbredelsesretningen.
Imellem rent lineær og rent cirkulær polarisering findes et interval af "blandinger" mellem de to former; dette kaldes for elliptisk polarisering

Polariseringsfiltre[redigér | redigér wikikode]

Polariseringsfilter.

Polariseringsfiltre er anordninger, som lader elektromagnetisk stråling passere næsten uhindret hvis dens polarisering falder sammen med filterets polariseringsretning, og dæmper strålingen kraftigt hvis dens polarisering ligger vinkelret på filterets polarisering. Stråling med vinkler imellem disse to yderpunkter bliver dæmpet i varierende grad. Sådanne polariseringsfiltre kendes bl.a. fra Polaroid®-solbriller, og de kan bruges til at frasortere stråling hvis polarisering ikke falder sammen med filterets polariseringsretning.
Ved hjælp af særlige optiske indretninger baseret på prismer med særlige overflade-belægninger, kan man desuden "sortere" upolariseret stråling i to strålebundter, polariseret i retninger vinkelret på hinanden.

Flydende krystaller[redigér | redigér wikikode]

LCD med flydende krystaller benytter polarisering til at danne "skyggebilleder" i bestemte former: Det forreste lag glas indeholder et polariseringsfilter orienteret i én retning. Neden under findes et medium ("flydende krystaller"), som på et elektrisk signal kan "beordres" til fungere som et polariseringsfilter i enten samme retning som det "faste" filter i glaspladen, eller i retningen vinkelret herpå. I den første situation vil lys med samme polarisering som glaspladens og krystallernes polarisering passere uhindret og blive kastet tilbage fra et spejl eller en lys baggrund bagest i displayet, mens der i den sidste situation ikke kan passere noget lys (uanset polariseringen), og en mørk "skygge" fremtræder i displayet.

Kvartbølgepladen og cirkulært polariseret stråling[redigér | redigér wikikode]

En kvartbølgeplade er et medium som kan gennemtrænges af visse typer elektromagnetisk stråling: Stråling polariseret i én retning "forsinkes" en kvart bølgelængde mere end stråling hvis polarisering står vinkelret på samme retning: Sender man cirkulært polariseret stråling igennem sådan en kvartbølgeplade, omformes strålingen så den kommer ud lineært polariseret.
Tilsvarende kan man, ved at "træffe" kvartbølgepladen med lineært polariseret stråling (dette skal ske i en vinkel af 45° mellem de to førnævnte retninger), gøre strålingen cirkulært polariseret.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: