Orestien

Orestien er navnet på den eneste bevarede trilogi fra oldtiden. Orestien består af stykkerne Agamemnon, Sonofferet og Eumeniderne og de havde oprindelig næppe særskilte titler som i dag. De er skrevet af Aischylos (også benævnt Aeschylus). Trilogien blev opført ved dionysos-festlighederne i 458 f.Kr. hvor den vandt førsteprisen. Oprindelig var trilogien en tetralogi, idet satyrspillet 'Proteus', der er gået tabt. Orestien har navn efter den, Orestes.

Stykkets idé drejer sig om bystatens Athens bevægelse fra den personlige hævn til en samfundsmæssig håndhævelse af straf.

Handlingen

Agamemnon

Kong Agamemnon vender sejrrig hjem fra krigen i Troja efter at have været væk i mere end 10 år. Som krigsbytte medbringer han sandsigersken Kassandra, som han har taget til elskerinde. Hans hustru Klyteimestra byder tilsyneladende sin mand velkommen hjem, men er i virkeligheden rasende på ham af to grunde: dels ofrede han 10 år tidligere deres datter Ifigenia til guderne for at få vind i sejlene, så han kunne sejle mod Troja, dels har hans lange fravær resulteret i at hun taget sig en elsker, Aigisthos. I sit raseri slår hun både Agamemnon og Kassandra ihjel.

Sonofferet

Da Agamemnon og Klyteimestras datter Elektra hører om moderens drab på faren, kalder hun sin bror Orestes til sig. Han er netop vendt tilbage fra landflygtighed. Hun maler moderens brutale drab på deres far for ham og presser ham til hævn. På Agamemnons grav sværger de sammen at slå moderen ihjel sammen med hendes elsker Aigisthos, der nu har overtaget tronen. Orestes drager mod slottet for at slå Klyteimestra ihjel, men er lige ved at blive overtalt af sin mor til at lade være. Han gennemfører dog hævnen og dræber både moren og Aigisthos, men får med det samme skyldfølelse og flygter.

Euminiderne

Jaget af skyldfølelse over at være modermorder flygter Orestes til Apollons tempel i Delfi. Apollon giver Orestes medhold i, at han var i sin gode ret til at hævne sin far. Men samtidig vækker Klyteimestras genfærd de sovende hævngudinder Erinyerne for at jage og ødelægge Orestes. Erinyerne opsøger Orestes i Delfi og kræver ham udleveret, men Apollon nægter, mens Orestes er ved at blive vanvittig. Midt i den tilspidsede konflikt ankommer Pallas Athene, bystaten Athens skytsgudinde. Hun befaler de kæmpende at bilægge striden og overlade afgørelsen om Orestes skyld til et råd af ældre, der skal høre på begge sagens sider og fælde dom i skyldsspørgsmålet ved at stemme. De to parter taler hver deres sag, og ved afgørelsen står dommernes stemmer står lige. Pallas Athene træffer så afgørelsen ved at give sin stemme til Orestes, der derved frikendes. Erinyerne raser, men Pallas Athen overtaler dem til at blive byen Athens nye beskyttere under navnet Euminiderne, mens koret hylder den nye retsorden og jubler.

Orestiens betydning

Orestien har givet inspiration til talrige skuespil, bøger, malerier mm. Et af de kendeste er Eugene O'Neills 'Sorg klæder Elektra fra 1929-31. Historien er flyttet frem til den amerikanske borgerkrig 1864-65 og udspiller sig i en hjemvendt generals familie. Selv om den indeholder både fader- og modermord indeholder O'Neills trilogi ingen samfundsmæssig ophævelse af hævnen. Temaet er forskudt fra hævn, skyld og forsoning til de tvangsmæssige psykiske mekanismer en familie er underlagt, som går i arv fra far og mor til søn og datter.

Orestien og Danmark

Orestien er endnu aldrig opført i sin fulde længde i Danmark. Trilogien er udkommet flere gange i bogform, senest i Steen Otto Dues oversættelse fra 2007 og har været antaget til opførelse på Det Kongelige Teater uden at være opført.