Orienten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Orienten (orient betyder der hvor Solen står op i øst) er en geografisk betegnelse for lande i dele af Mellemøsten samt nære og fjerne dele af Asien. Den nøjagtige definition af hvilke lande betegnelsen orienten omfatter varierer.

Betegnelsen inkluderer sædvanligvis landene Tyrkiet, Syrien, Libanon, Jordan, Israel, Iran, Irak, Egypten, Saudi Arabien, Kuwait, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater, Oman, Yemen, Usbekistan, Turkmenistan, Afghanistan, Pakistan, Indien, Kina, Thailand, m.m.

Begrebet stammer fra det latinske ord oriens, som refererer til der hvor Solen står op i øst. Det modsatrettede begreb Oksidenten, der stammer fra det latinske ord occidens, henviser til landene mod vest og blev tidligere anvendt som betegnelse for den vestlige verden, men ordet anvendes nu kun i meget begrænset omfang.

Asiens geografi Stub
Denne artikel om Asiens geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi