Paradise Lost (digt)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Titelsiden til bogværkets førsteudgave.
Satan portrætteret af Gustave Doré i Det tabte Paradis.

Paradise Lost[1]. da.: "Det tabte Paradis" er et blankversdigt fra 1667 af John Milton og et af verdenslitteraturens episke hovedværker.

Digtet er inddelt i tolv bøger (førsteudgaven dog kun ti) og låner fra og henviser til en lang række klassiske digterværker som Homer, Bibelen, Vergil, Spenser, skabelsesberetningen og syndefaldet.

Historien om Satans fald og fordrivelse fra himmelen berettes i 5. og 6. bog.

Digtet følger den bibelske skabelsesberetning ret nøje, men Kristus optræder her som menneskets milde dommer, og Milton lader Adam indse konsekvenserne af frugttyveriet, men alligevel deltage, drevet af sin kærlighed til Eva og ønsket om at dele skæbne med hende.

Digtet slutter med uddrivelsen af Paradiset.

Digtets forsættelse er Paradise Regained fra 1671 og skildrer Jesus, der fristes af Satan.

Oversat til dansk ved I. H. Schønheyder, 1790 og Uffe Birkedal, 1905.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Gyldendals Litteraturleksikon, bind 4, 1974 side 180

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]