Paradis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Paradis kommer fra det persiske ord پرديس pardis, der betyder have. Ordet bruges både religiøst såvel som ikke-religiøst.

Religiøst[redigér | redigér wikikode]

Ordet forekommer også i det gamle testamente, men det er svært at finde. f.eks. der er mange steder i salmernes bog det bliver beskrevet bare i en indirekte måde(Bibelen),f.eks. forekommer Det i det nye testamente (Lukas evangeliet kap. 23 vers 43, 2. Korinterbrev kap. 12 vers 4 og Johannes' Åbenbaring kap. 2 vers 7). Paradis bliver normalt identificeret med Edens have eller med Himmelen. Oprindeligt en have med en mur omkring, som siden uddrivelsen af Adam og Eva blev bevogtet af keruber og et flammesværd. De fleste kristne trosretninger betragter Paradis som stedet, de retfærdige kommer hen efter Guds dommedag.

Edens have[redigér | redigér wikikode]

Edens have (hebraisk: Gan Ēden – גַּן עֵדֶן, arabisk: jannato aden – جنة عدن) bliver beskrevet i Første Mosebog som stedet hvor den første mand, Adam, og den første kvinde, Eva, levede efter at de blev skabt af Gud.

Det jordiske Paradis[redigér | redigér wikikode]

I Dantes Guddommelige Komedie, hentyder Dante til Paradis som "det jordiske Paradis," som nogle mener, hentyder til et sted, hvor menneskene ender når de dør, og som er tæt forbundne med Jorden, eller ligger på Jorden.

Ikke-religiøst[redigér | redigér wikikode]

Ikke-religiøst bruges ordet "paradis" som et vidunderligt sted, eksempelvis omtales nogle rejsemål som værende et "ferie-paradis". Det kendes også fra realityshowet Paradise Hotel.

Det findes også som stednavn flere steder, f.eks. Paradiset ved Borresø syd for Silkeborg, og ParadisbakkerneBornholm.

Se også[redigér | redigér wikikode]