Paradis
Paradis kommer fra det persiske ord پرديس pardis, der betyder have. Ordet bruges både religiøst såvel som ikke-religiøst.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Religiøst
Ordet forekommer ikke i Det gamle testamente (Bibelen), men forekommer tre steder i Det nye testamente (Lukas evangeliet kap. 23 vers 43, 2. Korinterbrev kap. 12 vers 4 og Johannes' Åbenbaring kap. 2 vers 7). Paradis bliver normalt identificeret med Edens have eller med Himmelen. Oprindeligt en have med en mur omkring, som siden uddrivelsen af Adam og Eva blev bevogtet af keruber og et flammesværd. De fleste kristne trosretninger betragter Paradis som stedet, de retfærdige kommer hen efter Guds dommedag.
[redigér] Edens have
Edens have (hebraisk: Gan Ēden - גַּן עֵדֶן, arabisk: jannato aden - جنة عدن) bliver beskrevet i Første Mosebog som stedet hvor den første mand, Adam, og den første kvinde, Eva, levede efter at de blev skabt af Gud.
[redigér] Det jordiske Paradis
I Dantes Gudommelige Komedie, hentyder Dante til Paradis som "det jordiske Paradis," som nogle mener, hentyder til et sted, hvor menneskene ender når de dør, og som er tæt forbunde med Jorden, eller ligger på Jorden.
[redigér] Ikke-religiøst
Ikke-religiøst bruges ordet "paradis" om et vidunderligt sted, eksempelvis omtales nogle rejsemål som værende et "ferie-paradis".
