Parmaskinke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Prosciutto di Parma
Prosciutto di Parma

Parmaskinke, eller på italiensk prosciutto di Parma, er en skinke behandlet i Parma i det nordlige Italien.

At producere en parmaskinke tager fra ét til halvandet år afhængig af skinkens størrelse. Først vaskes skinken, så saltes den og lagres i to måneder. Efter saltningen vaskes skinken flere gange for at fjerne saltet. Skinken hænges så til tørre på et solrigt, luftigt sted. Luften er vigtig for kvaliteten. Tørretiden varierer efter klimaet og størrelsen på skinken. Når skinken er fuldstændig tør, hænges den igen på et luftigt sted i rumtemperatur i op til halvandet år.

Almindeligvis serveres parmaskinken crudo, det vil sige rå, men tørret, skåret i papirtynde skiver og rullet omkring grissini (brødpinde) eller melon.

Beskyttet geografisk betegnelse[redigér | redigér wikikode]

I følge landbrugspolitikken i EU har nogle veletablerede produkter, inkluderet enkelte lokale parmaskinketyper, et navn som regnes som Beskyttet geografisk betegnelse (på engelsk: Protected designation of origin) og andre, men mindre strenge, beskyttelsestyper baseret på geografisk oprindelse af traditionsrige specialiteter.

Der er tre berømte typer af skinken som eksporteres:

  • Prosciutto di Parma, fra Parma i Italien
  • San Daniele, fra Udine i Italien
  • Colli Berico-Euganei, fra Veneto-regionen

Andre geografisk beskyttede skinker har forskelle i farve, smag og konsistens: