Periode (musik)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Et enkelt eksempel på en musikalsk periode med den omtalte forsætning øverst.
(Wiederkehr: gentagelse) - Forsætningen ender her åbent, på dominanten; eftersætningen afsluttende, på grundtonen

En periode er et begreb i den musikalske form- og kompositionslære som betegner en strukturel enhed i et musikstykkes forløb og opbyging.

En musikalsk periode er todelt og består af en forsætning og en eftersætning af lige stor længde (stikordet er symmetri). Forsætningen ender åbent (ofte på dominanten), eftersætningen ender afsluttende (sædvanligvis på grundtonen).

For- og eftersætningerne består hver af to fraser hvor forsætningens første frase gentages identisk eller forandret i eftersætningens første frase. Også eftersætningens anden frase kan have ligheder med forsætningens anden frase. Idealtypen af en periode indeholder otte takter fordelt på fire takter på hver af sætningerne som igen er delt i 2+2 takter lange fraser.

Sammen med den beslægtede sats danner perioden den fremherskende model for dannelse af syntaktiske enheder i klassikken og romantikken.

Sats som syntaktisk enhed[redigér | redigér wikikode]

Begrebet sats i betydning af syntaktisk enhed blev indført af Erwin Ratz[1] som modstykke til perioden og er i denne sammenhæng anvendelig trods begrebets problematiske flertydighed. Ligesom perioden består satsen af en for- og en eftersætning, dog ender satsen i reglen på dominanten hvad der giver satsen en mere åben karakter. I satsen vender forsætningens første frase allerede umiddelbart igen i forsætningens anden frase (identisk eller forandret, for eksempek sekventeret), mens eftersætningen bringer noget nyt, men derved har et åbent præg. Eftersætningen har i modsætning til perioden en videreførende karakter. Den idealtypiske (2+2)+(2+2) takt hos perioden (i formen A – B – A' – C) står i satsen over for 2+2+4 takter (i formen A – A' – B).
Satsen danner efterfølgeren til barokkens viderespindingstype. (ty. Fortspinnungstypus[2])

Se også

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter
  1. Erwin Ratz (1898-1973) var en østrigsk musikolog og musikteoretiker, bedst kendt for værket Einführung in die musikalische Formenlehre ('Indføring i den musikalske formlære')
  2. Til det tyske udtryk "Fortspinnung", se eventuelt http://jakobmjensen.dk/musikkurser/historie/klassisk/barok.htm hos Jacob Jensen: "... Mens den anden stemme har temaet, fortsætter første stemme med en fri viderespinding i selvstændig melodi og rytme, som så er kontrapunkt til den anden stemme. Hvis et bestemt motiv kommer hver gang der er temaindsats, kaldes det obligat kontrapunkt ..."


Musik Stub
Denne musikartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.