Philip Brandin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Philip(p) Brandin (virksom fra 1562, død 1594) var bygmester og billedhugger.

Brandin stammede fra Utrecht. Gift med Anne Giess (Gisser). Han virkede 1562 som billedhugger i Mecklenburg hos hertug Ulrik. Efter at Pahr'erne 1572 havde forladt Mecklenburg, blev Brandin den dominerende bygmester, og hermed fik nederlandsk dekoration fast fod i dette land. Som billedhugger er hans hovedværk her gravmindet i Güstrow over Christian III's søster, hertuginde Dorothea (1576 ff.) og gravminde over hertug Ulrik (1580'erne).

Efter at være udnævnt til hertugelig hofbygmester 1583 genopbyggede han en 1586 nedbrændt fløj af Güstrow Slot. På anbefaling af hertug Ulrik, Frederik II's svigerfader, toges han i kongens tjeneste som bygmester på Nykøbing Slot 1588, hvor regeringsrådet efter kongens død overlod ham at opføre en ny bygning efter den "skabelon", han selv havde udført. Samtidig med at Brandin beholdt sin stilling i Mecklenburg, ledede han i de følgende år opførelsen af slottet, der skulle tjene til ophold for enkedronning Sophie af Mecklenburg. Brandins oprindelige plan blev dog sikkert modificeret, da betydelige dele af de ældre bygninger kom til at indgå i anlægget, som herved mistede sin regularitet. 1. juli 1594 fik han sin sidste udbetaling, og samme år må han være død, da restbeløbet for hans arbejde ved slottet udbetaltes enken 14. november. Slottet blev nedrevet 1767. Brandin, hvis arkitektur er præget af en kraftig, dekorativ virkning (skulptur og rustika), har muligvis stået Ingeborg Skeel bi ved opførelsen af Voergaard Slot, som fandt sted i den periode, han opholdt sig i Danmark.

Kilder[redigér | redigér wikikode]