Nykøbing Falster

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Der er også andre byer med navnet Nykøbing eller Nyköping
Nykøbing Falster
Købstadsvåben Herredsvåben
Nykøbing Falsters Segl.jpg
Falsters Sønder Herreds våben.png
Nykøbing Falster Klosterkirke1.jpg
Klosterkirken i Nykøbing
Overblik
Land: Danmark Danmark
Motto: "Byen ved Guldborgsund"
Borgmester: John Brædder
g:
Region: Region Sjælland
Kommune: Guldborgsund Kommune
Grundlagt: 1100-tallet
Postnr.: 4800 Nykøbing Falster
Demografi
Nykøbing F by: 16.446[1] (2014)
Kommunen: 61.007[1] (2014)
 - Areal: 903,42 km²
Tidszone: GMT +1
Hjemmeside: www.guldborgsund.dk
Oversigtskort

Koordinater: 54°46′0″N 11°53′0″E / 54.76667°N 11.88333°Ø / 54.76667; 11.88333

Nykøbing Falster er en gammel købstad og den største by på Falster med 16.446 indbyggere (2014)[1], inkl. satellitbyer 22.159[2] (2011). Byen er via Frederik d. 9's Bro knyttet sammen med SundbyLollandssiden samt Tingsted på Falster og landsbyen Nagelsti på Lolland. Nykøbing Falster er hovedby i Guldborgsund Kommune, der tilhører Region Sjælland. Byen er i dag et uddannelses-, handels- og industrimæssigt centrum for Lolland-Falster med sukkerfabrik, mindre skibsværft, shippingfirmaer, fiskeri, flere uddannelsesinstitutioner og et stort udvalg af butikker.

Blandt byens vartegn er Klosterkirken, der stod færdig omkring år 1500 og byens vandtårn, der stod færdig i 1908 som landets første jernbetonbyggeri. Byens største attraktion er oplevelses- og forsøgscentret Middelaldercentret, der ligger lige nord for satellitbyen Sundby, og fokuserer på dansk middelalder omkring år 1400. Derudover har Nykøbing et bymuseum og flere andre mindre museer. Byen rummer desuden mange andre kulturtilbud i form af teatre, festuge og sportsforeninger. Nykøbing har et veludviklet gågadenet, og Torvet kan som plads føres tilbage til middelalderen.

Nykøbing Falster er knudepunkt for offentlig transport på Lolland-Falster, og der er således tog- og busforbindelse til både København, Tyskland og omkringliggende byer. Fra Nykøbing er der 23 kilometer til Gedser, knap 27 til Maribo, godt 31 til Vordingborg, 41 til Rødbyhavn, knap 52 til Nakskov og 123 til København.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Middelalderen[redigér | redigér wikikode]

Klosterkirken set fra Store Kirkestræde.

Nykøbing Falster blev grundlagt i slutningen af 1100-tallet i forbindelse med etableringen af det slot, som senere kom til at hedde Nykøbing Slot. Slottet lå på det smalleste sted ved Guldborgsund og skulle beskytte området mod vendiske sørøvere. Efterhånden voksede en by frem omkring slottet.

Byen fik handelslignende rettigheder af Valdemar Sejr (1170-1241), men blev først egentlig købstad i 1560. I 1253 angreb tropper fra hansestaden Lübeck, og borgen blev indtaget og byen nedbrændt. Slottet fungerede herefter som enkesæde for Margrete Sambiria med tilnavnet Margrethe Sprænghest. Efter at adelsmanden Marsk Stig havde myrdet Erik Klipping og var gjort fredløs og landflygtig, vendte han tilbage med en hær for at angribe danske havnebyer, heriblandt Nykøbing Falster. Understøttet af norske soldater brændte han i 1287 Nykøbing Slot ned. Slottet blev dog efterfølgende genopbygget og indtaget af Christoffer 2. i 1329, og efter dennes død i 1332 pantsattes det en række år, hvorefter Valdemar Atterdag indløste det i 1365 og sluttede fred med Hansestæderne.

Efter at Erik af Pommern havde stiftet et gråbrødrekloster ved Sankt Nicolai Kapel i 1419, blev der opført et helligåndshus i byen i omkring 1440, og denne bygning tjente som hjemsted og hospital for mange syge og fattige i Nykøbing. Gråbrødrene holdt i 1482 kapitel her. I 1486 skænkede kong Hans nabobyens kirke, Idestrup Kirke, til hospitalet mod, at han selv og kongehuset skulle have jus patronatus til helligåndskapellet fremover, hvilket blev opfyldt. Den gotiske kirke, Klosterkirken, blev opført ved århundredskiftet og var en del af franciskanerklosteret indtil 1532, hvor den blev sognekirke. I 1507 sluttede kong Hans endnu engang fred med Hansestæderne, men to år senere var freden slut.

Klosterkirken beliggende ved Klosterstræde og Rådhusstræde. Den stod færdig omkring år 1500 og var oprindelig en stor tilbygning til et franciskanerkloster stiftet af Erik af Pommern i 1419. Klosterkirken fungerede som slotskirke under dronning Sophie Amalie i 1600-tallet. En stor del af klosteret er bevaret og bruges i dag som plejehjem.

Segl fra 1584.

Grevens Fejde brød ud i 1534. Under denne borgerkrig valgte Nykøbing at stå på Christian 2.s side, og slottet blev derpå overtaget af Frederik 1.s enke Sophie af Pommern og senere af Sophie af Mecklenburg, der blev gift med Frederik 2. på slottet i 1572. Efter kongens død i 1588 regerede hun i mange år over hele Lolland-Falster indtil sin død i 1631. Nykøbing Slot havde i denne periode nærmest status af kongeslot, idet flere kongelige, eksempelvis Christian 4., ofte opholdt sig på stedet grundet de gode jagtforhold på Falster. På samme tid mener man, at voldgravene og fæstningsværkerne omkring Nykøbing by blev opført. Disse blev yderligere udbedret og forstærket af Sveriges konge Karl 10. Gustav under Svenskekrigene i 1659. Et sagn fortæller, at en lokal præst ved navn Jesse Jessen forhindrede den svenske konge i at nedbrænde Nykøbing, der skulle iværksættes pga. byens manglende indbetaling af brandskat. Ved en prædiken i Klosterkirken talte han dunder til kongen, og denne blev så påvirket af præstens tale, at han skånede byen for bål og brand.

Czarens Hus på hjørnet af Langgade og Færgestræde.

I 1667 blev Charlotte Amalie gift med Christian 5. på slottet, og ved kongens bortgang blev godset endnu engang enkesæde. Dronning Charlotte Amalie besad Nykøbing Slot frem til sin død i 1714, og efter den russiske zar kendt under navnet Peter den Store havde gæstet Nykøbing i 1716 og foretrak at spise på kroen (herefter benævnt Czarens Hus) frem for slottet, var det slut med godsets storhedstid. Torvets bjørnestatue er i dag et minde om zarens ophold i byen. I 1767 var det endegyldigt slut med kongehusets forbindelse til Nykøbing Slot, der efterfølgende blev sat på auktion og solgt. Borgere og fæstebønder nedbrød herefter slottet, og dets materialer blev genbrugt til opførelsen af flere herregårde i omegnen og ligeledes til bygninger i selve Nykøbing. For enden af Slotsgade findes der nogle få ruiner tilbage af det engang så mægtige renæssanceslot.

1800- og 1900-tallet[redigér | redigér wikikode]

Nykøbing omkring 1900.

Som mange andre steder i Danmark nød Nykøbing godt af industrialiseringen i 19. århundrede. En række byhuse blev opført i denne periode, bl.a. Staldgården bygget som arbejderkvarter i begyndelsen af 1800-tallet og Købmandsgården fra 1860. Det samme gør sig gældende for flere huse i Slotsgade. På trods af, at byen hærgedes af kolera i 1853 med 87 omkomne mennesker til følge, gik det økonomisk fremad for købstaden. Forholdene på Nykøbing Havn blev forbedret, og efter mange års diskussioner byggede man i 1867 en pontonbro med vej Christian d. 9´s Bro over Guldborgsund til Lolland og i 1875 en jernbanebro, begge med et svingfag i midten. Disse to broer eksisterede – med flere ombygninger – helt frem til 1963, hvor man åbnede den nuværende bro, der blev placeret noget sydligere end de to oprindelige broer. Den hedder Frederik d. 9’s bro og er en kombineret jernbane- og 4-spors vejbro. Med ét var Nykøbings opland blevet dobbelt så stort, og da man samtidig var begyndt dyrkningen af sukkerroer på Lolland-Falster, etableredes en sukkerfabrik af godsejer Edward Tesdorpf i 1884. I Frisegade kan man i dag læse på en indmuret husfacadetavle, at her blev byens berømte søn, polarforskeren Peter Freuchen, født i 1886.

I 1900-tallet kom der yderligere gang i Nykøbings industrialisering med etableringen af en margarinefabrik, en dampmølle, en tobaksfabrik, et andelssvineslagteri og andre industrianlæg. Selv om Maribo besad områdets domkirke og havde lagt navn til Maribo Amt, var det i Nykøbing at biskoppen og amtmanden holdt til. Byen var ubetinget Falsters og det østlige Lollands største og vigtigste administrations- og industriby.

Nykøbing Vandtårn er byens største vandtårn. Det er 43 meter højt og ligger i Hollands Gård ved Langgade. Vandtårnet er bygget i 1908 og var landets første jernbetonbyggeri. Indtil 1976 sørgede det for byens vandforsyning.

Moderne tider[redigér | redigér wikikode]

Nykøbing røg ind i en nedgangsperiode i slutningen af det 20. århundrede. Havnen mistede sin betydning som industricentrum, og flere fabrikker og virksomheder lukkede i byen. I år 2000 besluttede DSB at nedlægge togforbindelsen København-Berlin, der var en mere direkte forbindelse mellem de to hovedstæder end EuroCitys nuværende. Hermed var Nykøbing for første gang i århundreder ikke et betydeligt sted for trafik mellem Skandinavien og det centrale Europa.

I begyndelsen af det 21. århundrede er det dog begyndt at gå fremad igen for byen. Nykøbing satser på turisme, ikke mindst på feriestedet Marielyst, der ligger mindre end 15 kilometer fra byen. Efterhånden er også en række nye skoler og uddannelsesinstitutioner kommet til, og byen er efter kommunalreformen 2007 blevet et vigtigt administrationscenter for Guldborgsund Kommune.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

År 1981 1986 1990 1996 2000 2004 2009 2010[1]
Kommunen 25.576 25.117 25.214 25.053 25.375 25.559 - -
Byen 19.038 18.697 18.937 16.048 16.460 16.784 16.405 16.458

Transport og infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Transport[redigér | redigér wikikode]

Tog

Nykøbing F Station, der blev opført i forbindelse med Fugleflugtslinjen, drives af DSB. Det er endestation for regionaltog fra København via Ringsted og stop for tog til Rødby. Internationale tog fra København til Hamborg (via færge Rødby-Puttgarden) stopper også i Nykøbing. Lokalbanen Lollandsbanen, der går via Maribo til Nakskov, har ligeledes endestation i Nykøbing. Sidstnævnte drives af Regionstog A/S.

Tidligere gik Gedserbanen også gennem byen, men denne togdrift blev stoppet i 2010.[3][4] Ligeledes var byen et stop på Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen, der blev lukket i to omgange. Først i 1961, hvor driften fra Nysted til Nykøbing blev stoppet og senere i 1966, hvor driften fra Stubbekøbing ophørte.[5][6]

I maj 2013 meddelte Transportministeriet, at Nykøbing Falster også skal være en del af den såkaldte timemodel, der nedbringer rejsetiden mellem de største byer i Danmark til en time.[7]

Bus

Byen betjenes af en flere buslinjer, der både kører som bybusser og til destinationer uden for byen og drives af Movia.[8]

Desuden afgår "Rute 800" fra Nykøbing Falster til Odense via Spodsbjerg-Tårs[9] og busser flere busser fra København til Berlin stopper ligeledes på banegårdspladsen.[10]

Bilisme

Den nærmeste motorvej er sydmotorvejen, hvorfra E55 går lige igennem byen. Primærrute 9 går fra Nykøbing Falster via Maribo og tværs over Fyn til Odense. I 2012 begyndte anlæggelsen af Nykøbing Falster Omfartsvej, der skal lede trafikken uden om byen og særligt aflaste det centrale vejnet i Nykøbing for færgetrafikken til Gedser Havn. Vejen skal være færdig i slutningen af 2014.[11]

Gang

Byens mange gågader forbinder det centrale Nykøbing i form af Torvet, området omkring vandtårnet og Klosterkirken.

Forsyning[redigér | redigér wikikode]

Frem til 1976 sørgede Nykøbing Vandtårn for byens vandforsyning. Fra 2010 har Guldborgsund Kommune overdraget forsyningen for vand, fjernvarme og spildevand til Guldborgsund Forsyning,[12] der dog ejes af Guldborgsund Kommune.[13] SEAS-NVE har forsyningspligt af el i området, men som alle andre steder er der frihed til at vælge andre leverandører.[14] Nykøbing har også et vandværk.[15]

Nykøbing Falster har en genbrugsplads, der drives af I/S Refa.[16]

Hospitalsvæsen og politi[redigér | redigér wikikode]

Franciskanerklostret fungerede som byens hospitalsvæsen i middelalderen.[17] I dag er Nykøbing F. Sygehus det eneste sygehus i kommunen, og det har ca. 1.140 medarbejdere[18].

Nykøbing Falster lokalpoliti er en del af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og har kontor i Vestergade.[19]

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Attraktioner og seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Middelaldercentret - byens største seværdighed.
Uddybende Uddybende artikel: Middelaldercentret

Middelaldercentret er byens ubetinget største turistattraktion[20], selvom det egentligt ligger i Sundby på Lollandssiden af Guldborgsund. Centret blev grundlagt i 1989 og viser et rekonstrueret udsnit af en typisk dansk købstad omkring år 1400. Det besøges af omkring 60.000 mennesker årligt (2008).[21]

Guldborgsund Zoo er byens zoologiske have, men har også en stor samling af blomster og sjældne kaktuser.

Museum Lolland-Falster, råder over to museer i byen; Falsters Minder, der er bymuseum og Den gamle Købmandshandel. Desuden er Czarens Hus med restaurant også en del af museet. Derudover findes Nykøbing Falster Frisørmuseum, Brandmuseet og Legetøjsmuseet i Ejegod Mølle.

I byen findes adskillige gamle huse; det mest berømte er Czarens Hus fra 1716 i Langgade, der oprindeligt var byens kro, men som nu er bymuseum og restaurant. I samme gade findes gamle borgerhuse i nr. 16 og 18, hvoraf det sidstnævnte er købstadens ældste, opført i 1580. Ritmestergården, beliggende på hjørnet af Frisegade og Store Kirkestræde, er en gammel bindingsværksgård fra 1620, der oprindeligt var tilholdssted for omvandrende håndværkere, som sted benævnt Naverhule, nu benyttet af værtshuset Marinestuen. I Jernbanegade findes en længere butiksfacade, hvis arkitektur er inspireret af baltiske basarer.

Nykøbing Vandtårn har siden 1994 fungeret som udsigtstårn for publikum og senere desuden som udstilling for diverse kunstnere. Det har syv etager, og 146 trin fører op til udsigtsposten 32 meter over asfalten. Tårnet har en arkitektonisk udforming, der minder om vandtårnene i Nysted og Sakskøbing, også beliggende på Lolland-Falster. Byens ældste vandtårn ligger ved siden af byens kloster.

Af årligt tilbagevendende kulturbegivenheder findes Nykøbing F. Revyen, der hvert år trækker mange gæster til byen. Desuden har byen både en kulturnat og Nykøbing Falster Festuge, hvor bl.a. Kandis, Joey Moe og De Glade Sømænd har spillet.[22]

Byen rummer tre forskellige teatre; Nykøbing Falster Teater, Teatret Masken og amatørteatret Sprøjtehusteatret.[23] I Kulturfabrikken afholdes flere koncerter hvert år. Derudover har byen en biograf, Scala Bio, samt et åbent atelier hos en gruppe kunstnere.

Byens bibliotek er hovedbibliotek for Guldborgsund Kommune.[24]

Der ligger i alt tre kirker i Nykøbing Falster. Den ældste og mest berømte er Klosterkirken, men derudover findes Lindeskovkirken og Nordre Kirke.[25]

Sport[redigér | redigér wikikode]

I mange år var fodboldklubberne B 1901 og B 1921 fremme i dansk divisionsfodbold og i Landspokalturneringen for herrer. I 1994 stiftede de to klubber eliteoverbygningen Lolland-Falster Alliancen, der har hjemmebane i Nykøbing Falster Idrætspark, hvor der er plads til i alt 10.000 tilskuere.

Foruden Danmarks største karateklub Okinawa Goju-Ryu og Svømmecenter Falster, findes der indtil flere motionscentre samt sports- og idrætsanlæg.

Byen er desuden hjemsted for danmarks største brydeklub BK Thor og badmintonklubben NBK.

I 2012 var Nykøbing Falster Bueskyttelaug vært for ungdoms EM i bueskydning.[26] En af klubbens egne skytter vandt guld i den individuelle skydning ligesom klubben vandt guld i Cadet Mixed Team.[27]

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Flere forskellige uddannelsesinstitutioner er repræsenteret i Nykøbing Falster.

University College Sjællands "campus Storstrøm" er delt mellem Vordingborg og Nykøbing Falster med uddannelserne sygeplejerske, leisure management, socialrådgiver og pædagog i Nykøbing.[28][29]

CEUS omfatter HTX, HHX, HG og flere erhvervsuddannelser. Byens eneste almene gymnasium er Nykøbing Katedralskole, der også tilbyder HF.[30]

Byen har seks folkeskoler[31] samt to privatskoler, hvoraf den ene er katolsk.

Berømte bysbørn[redigér | redigér wikikode]

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Politikere[redigér | redigér wikikode]

Sportsfolk[redigér | redigér wikikode]

Andre[redigér | redigér wikikode]

Nykøbing-galleri[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BEF44
  2. Satellitbyer: Grænge, Nagelsti, Sundby, Systofte Skovby, Idestrup, Væggerløse og Sønder Vedby Skovhuse Statistikbanken Tabel BEF44
  3. 15/10-2008 Flertal for at lukke Gedserbanen, dr.dk, hentet 6/5-2013
  4. Stop for togbetjening af Gedserbanen, trm.dk, 6/5-2013
  5. Stubbekøbing - Nykøbing - Nysted, aabne-samlinger.dk, hentet 6/5-2013
  6. SNNB - Indledning, evp.dk, hentet 6/5-2013
  7. 16/5-2013 Nykøbing F bliver del af højhastighedstognet, af Mikael Rømer, dr.dk, hentet 18/5-2013
  8. Nykøbing Falster - kort over busruter, moviatrafik.dk, hentet 6/5-2013
  9. Rute 800, johns-bus.dk, hentet 6/5-2013
  10. Busrejser: Berlin, rejsebixen.dk, hentet 6/5-2013
  11. Nykøbing Falster Omfartsvej. Vejdirektoratet. Hentet 29/5-2014
  12. Forsyning, guldborgsund.dk, hentet 6/5-2013
  13. Hvem er Guldborgsund Forsyning, guldborgsundforsyning.dk, hentet 6/5-2013
  14. Elforsyning, guldborgsundforsyning.dk, hentet 6/5-2013
  15. Offentlige vandværker, guldborgsundforsyning.dk, hentet 6/5-2013
  16. Genbrugspldaser, guldborgsundforsyning.dk, hentet 6/5-2013
  17. Klosterets historie, klosteret.dk, hentet 6/5-2013
  18. Om Nykøbing F. sygehus. regionsjaelland.dk. Hentet 22/1-2014
  19. Adresser, telefonnumre og åbningstider. politi.dk. Hentet 22/1-2014
  20. Lonely Planet (2011) (på engelsk). Denmark Travel Guide. Lonely Planet. pp. 239–. ISBN 978-1-74321-287-5. http://books.google.com/books?id=KkhfIBd5rS4C&pg=PT240. Hentet 23/5-2013. 
  21. 19/8-2008 Middelaldercentret har røde tal, Folketidende, af Mette Cramon. Hentet 29/4-2013
  22. Festuge 2011, nykøbingfalster.dk, hentet 6/5-2013
  23. Teater, guldborgsund.dk, hentet 29/4-2013
  24. Biblioteker, guldborgsund.dk, hentet 17/4-2013
  25. Kirker, nyk-f-sogn.dk, hentet 29/4-2013
  26. 13th European Junior/Cadet Outdoor Championship. nf-bueskyttelaug.dk. Hentet 7/11-2013
  27. Ungdoms EM i Nykøbing F - Det blev til 6 medaljer. bueskydningdanmark.dk. Hentet 7/11-2013
  28. Velkommen til Campus Storstrøm, ucsj.dk, hentet 17/4-2013
  29. UCSJ, Nykøbing F., ug.dk, hentet 17/4-2013
  30. nykat-gym.dk, hentet 17/4-2013
  31. Folkeskoler, guldborgsund.dk, hentet 17/4-2013

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]