Philippe de Champaigne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Philippe de Champaigne
Philippe de Champaigne.jpg
Philippe de Champaigne, Selvportræt,
mellem 1625 og 1650
Fødselsnavn Philippe de Champaigne
Født 26. maj 1602
Bryssel
Død 12. august 1674
Paris
Felt Maleri
Periode Barokken

Philippe de Champaigne (Champagne) (26. maj 1602 i Bryssel12. august 1674 i Paris) var en belgisk-fransk maler.

Champaigne tilhører efter sin udvikling og virksomhed Frankrigs kunst. Han kom allerede 1621, efter at være oplært i sin fødeby, bl.a. af Fouquière, til Paris, hvor han først arbejdede under Jean-Baptiste Lallemand, stiftede bekendtskab og venskab med Nicolas Poussin, hvis kunst kom til at sætte mærker i Champaignes udvikling, og fik sysselsættelse under Nicolas Duchesnes vejledning i Luxembourg-Slottet. Hans arbejder her henledte Marie af Medicis opmærksomhed på ham, og efter Duchesnes død blev han udnævnt til enkedronningens første hofmaler; senere i 1648 blev han medlem af akademiet, derpå professor og rektor ved samme. - Et portræt af general Mansfeld (ca. 1624) bebudede allerede hans mesterskab i portrætfaget; som hofmaler fik han rigeligt at bestille med kirkelige arbejder (bl.a. en suite til Karmeliterkirken i Faubourg St Jacques) og blev også værdsat efter fortjeneste af Ludvig XIII, for hvem han malede Ludvig XIII’s løfte og Richelieu, hvis portræt han udførte gentagne gange (det bedste er fra 1640), og hvis slotte han udsmykkede. Tynget af huslige sorger og fordunklet af Charles Le Bruns opgående stjerne trak han sig tilbage i ensomhed, og den alvorlige maler, i hvis sind og kunst jansenismen spejlede sig, fandt et tilholdssted i Port Royal. Den mærkelige helbredelse her af hans datter Catharina, der var nonne, gav anledning til hans berømte billede De to nonner, Marie Angélique Arnauld og Catherine de Sainte-Suzanne, i bøn. Hans sidste arbejde, portrættet af præsident Guillaume de Lamoignon, er fra 1671. Champaigne har udført en stor mængde dygtige arbejder, der vidner om flittigt studium, korrekt modellering og skarp naturiagttagelse, men hvis koldt forstandsmæssige præg ofte stikker nøgternt af mod emnernes indhold. hans mangel på opfindsomhed, der giver sig udtryk i nær tilslutning til den tilfældige model, står i forbindelse med hans bedste egenskab: hans fremragende evne som portrætmaler. Hans nevø og medarbejder Jean Baptiste Champaigne fra Bryssel, professor ved det derværende akademi, hørte til hans flinkeste elever.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Augustin Gazier, Filippe et Jean-Baptiste Champaigne, Paris, 1893

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: