Pingvin

Pingviner ?
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Eukaryota Rige: Animalia (Dyr) Række: Chordata (Chordater) Klasse: Aves (Fugle) Orden: Ciconiiformes (Storkefugle) Underorden: Ciconii Infraorden: Ciconiides Parvorden: Ciconiida Overfamilie: Procellarioidea Familie: Spheniscidae

Pingviner er en gruppe af fugle (ordenen Ciconiiformes med familien Spheniscidae) som lever på den sydlige halvkugle. Mange pingviner er tilpasset et liv i havet omkring Sydpolen, men der findes også tre arter pingviner i troperne, og en art lever så lang mod nord som Galapagosøerne, hvor fuglerne af og til krydser ækvator

Pingviner har knæ og lår, der er skjult oppe under fjerene sammen med resten af de korte ben.

Tidligere var pingviner klassificeret i deres egen orden kaldet Sphenisciformes.

Dansk navn

Det er en udbredt misforståelse, at pingvinens oprindelige danske navn er "luffegås". Faktisk blev betegnelsen "pengvin" benyttet allerede i 1700-tallet først i en håndskreven ordbog og siden i "Almindelige Historie over Reiser til Lands og Vands" se Ordbog over det danske Sprog, mens samme ordbogs tidligste henvisning til "luffegås" er Birgitte Møllers "Dyrenes Liv" fra 1893, og her er navnet blot medtaget som et alternativt navn i artiklen om "Pengviner".

Pengvinerne, Luffegæssene eller Fedtgæssene er store, alkelignende Fugle, der kun findes paa den sydlige Halvkugle. Navnet »Pengwyn« — den hvidhovede — er egentlig Gejrfuglens gamle walensiske Navn, der ved en Forvexling er blevet overført paa Sydhavets Fedtgæs, der egentlig skulde have haft deres Navn efter det latinske Ord pinguis — fed.

Antarktisk rempingvin dykker efter krill

Antarktisk adeliepingvin

Manglende flyveevner

Forskere mener, at pingviner i løbet af tidligere udviklingsfaser har måttet opgive deres nu ikke-eksisterende flyveegenskaber, til fordel for bedre færden i vandet. Denne teori bakkes op med at deres vinger med tiden har udviklet sig til luffer og fordi at de mange luftkamre der ellers er i andre fugles knogler er forsvundet.^{[Kilde mangler]}

Føde

Pingviner lever hovedsageligt af fisk og krill, krebsdyr er dog ikke udelukket.

Udseende

Pingviner blive på størrelse med en gås og har en næsten kegleformet kropsform. Hovedet er lille med et sammentrykt, spidst, lidt kroget næb. Halsen er middellang og meget tyk. Fjerdragten består af små, skællignende fjer, der danner et tæt dække, og da pingvinernes hud er fedtet og afsondrer en oljeagtig væske, der holder fjerklædningen glat og blank, behøver de ikke som andre fugle stadig at pudse deres fjer. Hovedet, struben og ryggen er sortegrå, bugsiden hvid med et gult skær på brystet.

Klassifikation

Familie: Spheniscidae

• Slægt: Aptenodytes
  • Kongepingvin, Aptenodytes patagonicus
  • Kejserpingvin, Aptenodytes forsteri
• Slægt: Pygoscelis
  • Æselpingvin, Pygoscelis papua
  • Adeliepingvin, Pygoscelis adeliae
  • Rempingvin, Pygoscelis antarctica
• Slægt: Eudyptes
  • Springpingvin, Eudyptes chrysocome
  • Fiordlandpingvin, Eudyptes pachyrhynchus
  • Snarespingvin, Eudyptes robustus
  • Guldtoppet pingvin, Eudyptes sclateri
  • Guldlokket pingvin, Eudyptes chrysolophus
  • Hvidkindet pingvin, Eudyptes schlegeli
• Slægt: Megadyptes
  • Guløjet pingvin, Megadyptes antipodes
• Slægt: Eudyptula
  • Dværgpingvin, Eudyptula minor
• Slægt: Spheniscus
  • Brillepingvin, Spheniscus demersus
  • Humboldtpingvin, Spheniscus humboldti
  • Magellanpingvin, Spheniscus magellanicus
  • Galapagospingvin, Spheniscus mendiculus

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Pingvin

Stub Denne artikel om fugle er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.