Portal:Disney/Månedens artikel/Februar 2007

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Scene fra Snehvide og de syv små dværge

Snehvide og de syv små dværge, baseret på Grimms eventyr Snehvide, var den første af Disneys tegnefilm i spillefilmslængde. Den havde første gang premiere i 1937, hvor den var en bragende succes til trods for datidens kritikeres dystre forudsigelser.

Den er stadig i dag en klassiker og regnes for Disney-selskabets flagskib. I mange år kviede de sig ved at udgive den på VHS-bånd, men det skete så i 1994, hvor den blev restaureret.

De syv små dværge hedder Brille, Søvnig, Flovmand, Prosit, Gnavpot, Lystig og Dumpe. De fik et spin-off i form af deres egen serie. Det pudsige er, at Snehvide af og til kan optræde i disse historier som biperson, der stadig bor hos dværgene. Derfor må hun også træde ind i kategorien Anders And-figurer, da hun har optrådt i bladet fra tid til anden. Og på trods af at den onde dronning til sidst styrter ned i en kløft på flugt fra dværgene og dør, så dukker hun op i hekseskikkelse som evigt tilbagevendende skurk i tegneserier fra skovuniverset.