Portal:Film/Udvalgt film/december, 2008

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Den gode, den onde og den grusomme er en italiensk spaghettiwestern fra 1966 af instruktøren Sergio Leone med Clint Eastwood, Lee Van Cleef og Eli Wallach i titelrollerne. Filmens manuskript er lavet af Luciano Vincenzoni og Leone og screenplay er skrevet af Age & Scarpelli, Vincenzoni og Leone. Fotografen Tonino Delli Colli var ansvarlig for filmens fejende widescreen billeder og Ennio Morricone komponerede den berømte ledsagemusik. Det er den tredje film i Dollars trilogien, efter En nævefuld dollars (1964) og Hævn for dollars (1965). Handlingen samler sig om tre revolvermænd, som kappes om at finde en formue i konfødereret guld i et kaos af skuddueller, hængninger, borgerkrigsslag og fangelejre.

I en øde spøgelsesby skyder banditten Tuco (Wallach) sig fri, da tre dusørjægere prøver at overfalde ham. Et andet sted afhører Angel Eyes (Cleef) en tidligere soldat om en forsvundet mand, der hedder Bill Carson og et gemmested for Konfødereret guld, og skyder ham, da forhøret er ovre. I mellemtiden fører Tucos rejse over ørkenen ham til en gruppe dusørjægere, som gør klar til at tage ham til fange, da bliver stoppet af Blondie (Eastwood), en mystisk enlig revolvermand, som udfordrer jægerne til duel, som han vinder med lynets hast. Efter først at have været begejstret bliver Tuco rasende, da Blondie selv afleverer ham til myndighederne og indkasserer dusøren. Senere, lige før Tuco skal hænges, bliver han befriet af Blondie. De deler dusøren, og det afsløres, at det er deres lukrative fidus.