Portal:Sport/Månedens artikel/februar 2013

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Etapeoversigt for Giro d'Italia 2009

12. til 21. etape af Giro d'Italia 2009 – anden halvdel af Giro d'Italia 2009 – fandt sted mellem 21. og 31 maj. Løbet var startet 9. maj med 1. etape. 21. etape markerede samtidig løbets afslutning. Giroens anden halvdel begyndte med en lang og udfordrende enkeltstart i Cinque Terre. Det var på denne enkeltstart, Denis Mensjov tog den samlede føring i løbet. Enkeltstarten efterfulgtes af en flad etape, hvorefter de fleste sprintere trak sig, da de ikke var inde i billedet til flere etapesejre i de efterfølgende bjergrige etaper.

Den sekstende etape blev anset for at være en af to kongeetaper – løbets sværeste – i denne udgave af Giroen, da den indeholdt mange høje bjergstigninger samt Giroens sværeste bjergafslutning. Efter den anden hviledag fulgte en usædvanlig etape, der var relativt kort, men lige så svær som tidligere bjergetaper. Disse etaper blev vundet af henholdsvis Carlos Sastre og Franco Pellizotti, der kæmpede for en podieplads efter Mensjov og løbets tidligere førende rytter, Danilo Di Luca. Selvom Sastre vandt en anden etape, til Vesuv, var det Pelizotti, der sluttede som samlet treer.

Giroen sluttede, som i 2008, med endnu en enkeltstart, denne gang i Rom. På trods af et dramatisk styrt på etapens sidste kilometer beholdt Mensjov sin samlede føring, og han kunne derfor kalde sig for Giro-mester – hans tredje sejr i en Grand Tour.

Læs hele artiklen