Poul Erik Tøjner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Poul Erik Tøjner (født 25. februar 1959 i Skanderborg) har siden 2000 været direktør for Louisiana Museum for Moderne Kunst.

Efter studentereksamen fra Skanderborg Gymnasium i 1978 studerede han filosofi og senere nordisk filologi, hvori han i 1987 blev mag.art. fra Københavns Universitet. Sin licentiatgrad bestod han i 1992 med en afhandling om Søren Kierkegaard. Han har været kunst- og litteraturkritiker ved Kristeligt Dagblad (1984-87), Dagbladet Information (1987-89) og Weekendavisen (1989-2000), hvor han tillige har været såvel kulturredaktør som medlem af chefredaktionen.

1998 modtog han N.L. Høyen Medaljen. 2005 blev han Ridder af Dannebrog. I 2007 blev han optaget i Det Danske Akademi.

Eksterne links

DanmarkSpire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi