Pseudo-Plutarch
Pseudo-Plutarch er navnet givet til de ukendte forfattere af en række pseudepigrafa (falskt tilskrevne værker), der tilskrives Plutarch, men som nu vides ikke at være skrevet af ham. De er skrevet i oldgræsk.
Nogle af disse værker blev nu og da inkluderet i forskellige udgaver af Plutarchs Moralia. Blandt disse findes:
- De Ti Oratorers Liv (oldgræsk: Βίοι τῶν δέκα ῥητόρων; Latin: Vitae decem oratorum), biografier om de ti oratorer i det antikke Athen, baseret på Caecilius af Calacte, muligvis stammende fra en fælles kilde med Fotios' liv
- Filosoffernes doktriner (oldgræsk: Περὶ τῶν ἀρεσκόντων φιλοσόφοις φυσικῶν δογμάτων φυσικῶγ δοντω άοτ; Latin: Placita Philosophorum)[1]
- De Musica (Om Musik)
- Græske og romerske parallelle historier (oldgræsk: Διηγήσεις Παράλληλοι Ἑλληνικαὶ καὶ Ῥωμαϊκαί), også kendt som Parallela Minora[2] (Mindre Paralleller)
- Pro Nobilitate (Adelig slægt)[3]
- De Fluviorum et Montium Nominibus[4] (Om navnene på floder og bjerge/Om floder; græsk: Περὶ ποταμῶν καὶ ὀρῶν ἐπωνυμίας)
- De Homero (Om Homer)
- De Unius in Re Publica Dominatione (Om éns regel i republikken)
- Consolatio ad Apollonium (Trøst til Apollonius)
Disse værker dateres til lidt senere end Plutarch, men næsten alle stammer fra senantikken (3. til 4. århundrede e.Kr.). F.eks., D. Blank har vist, at Pro Nobilitate blev skrevet af Arnoul Le Ferron (Arnoldus Ferronus) og først udgivet i 1556.[3] Plutarchs "Brev til Tarjan"[5] menes også at komme fra middelalderen, idet vi kun har teksten på middelalderlatin.
Et pseudepigrafisk filosofisk værk, De Fato (Om skæben; inkluderet i udgaver af Plutarchs Moralia), menes at være et mellemplatonisk værk fra det 2. århundrede.
Stromateis (Στρωματεῖς, "Patchwork"), en vigtig kilde til førsokratisk filosofi, er også fejlagtigt tilskrevet Plutarch.[6]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Denne værks forfatter var afhængig af den (tabte) værk fra den peripatetisk filosof Aetius (se John Burnet (3. udgave, 1920), Early Greek Philosophy: Section B: Note on the Sources Arkiveret 2009-02-16 hos Wayback Machine).
- ^ Pseudo-Plutarch. The Parallela Minora (Parallela Graeca et Romana). UChicago.edu. gengivet fra Vol. IV af den Loeb Classical Library udgave, 1936. Hentet 14. december 2016.
- ^ a b Blank, D. (2011). Martínez, J. (red.). 'Plutarch' and the Sophistry of 'Noble Lineage'. Fakes and Forgers of Classical Literature. Madrid: Ediciones Clásicas. s. 33-60. ISBN 978-84-7882-725-1.Blank, D. (2011). Martínez, J. (ed.). 'Plutarch' and the Sophistry of 'Noble Lineage'. pp. 33–60. ISBN 978-84-7882-725-1.
{{cite book}}:|work=ignored (help) - ^ "Plutarch". The Mineralogical Record - Library. Arkiveret fra originalen 18. august 2016. Hentet 14. december 2016.
- ^ https://web.archive.org/web/20050827002556/http://www.utexas.edu/depts/classics/chaironeia/institutio.html
- ^ Marietta, Don E. (1998). Introduction to Ancient Philosophy. M.E. Sharpe. s. 190. ISBN 9780765602152.
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Aalders GJD "Plutarch eller Pseudo-Plutarch? Forfatterskabet af De unius in re publica dominatione" Mnemosyne XXXV (1982):72-83.
- Boscherini, S. 1985 "A proposito della tradizione del Pro nobilitate pseudo-plutarcheo" i R. Cardini, E. Garin, LC Martinelli, G. Pascucci, eds., Tradizione classica e letteratura umanistica. Per Alessandro Perosa . Vol. I. II. (Humanistica.3.4. ). (Roma): 651-660.
- Conti Bizzarro, Ferruccio "Note a Ps.-Plutarch. de musica" MCr 29 (1994): 259-261.
- Hillgruber, Michael 1994 Die pseudoplutarchische Schrift De Homero . (Stuttgart).
- Jurado, EA Ramos "Quaestiones ps. -Plutarcheae" i Pérez Jimenez 1990:123-126.
- Seeliger, Friedrich Konrad 1874 De Dionysio Halicarnassensi Plutarchi qui vulgo fertur in vitis decem oratorum auctore . Afhandling — Leipzig. (Budissae).
- Smith, Rebekah M. 1992 "Photius on the ten orators" GRBS 33: 59-189.
- Tieleman, Teun 1991 "Diogenes of Babylon og stoisk embryologi: Ps. Plutarch, Plac. V 15.4 genovervejet." Mnemosyne 44:106-125.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Bibliografi om Plutarch
- Komplet tekst til Placita : græsk og fransk, engelsk og fransk