Førsokratikere
Førsokratikere er fællesbetegnelsen for de græske filosoffer, der levede før (og i nogen grad samtidig med) Sokrates. De kan inddeles i flere mere eller mindre veldefinerede grupper eller skoler. Fælles for dem er, at deres værker kun er overleveret som fragmenter eller citater hos andre filosoffer[1]; der er derfor meget, der er uvist, når det gælder detaljerne i deres tænkning. Ikke helt ufortjent er de førsokratiske filosoffer kaldet "Naturens forskere" af Aristoteles.[1]
De ioniske naturfilosoffer omfatter bl.a. Thales fra Milet og Anaximander. Fælles for dem er en søgen efter en form for naturligt grundellement eller urstof.[2]
De eleatiske filosoffer omfatter bl.a. Parmenides og Zenon. De anskuer verden som en enhed og ser forskellighed og bevægelse som umulig eller illusorisk.[3][4]
Blandt sofisterne regnes filosoffer som Gorgias, Hippias og Protagoras som underviste i en lang række emner mod betaling. De forbindes ofte med en vis relativisme; man så dem som ordkløvere, der kunne bevise eller modbevise hvad som helst uden hensyn til, hvad almindelig sund fornuft sagde. I Aristofanes' komedie "Skyerne" blev Sokrates fremstillet som indbegrebet af en sofist, mens han i Platons dialoger fremstilles som den, der taler imod de sofister, der optræder som hans diskussionspartnere.
|
||||||||||||||||||||||||||
[redigér] Kilder
- ↑ 1,0 1,1 Kilde: Internettets Filosofiske Encyklopædi
- ↑ Kilde: Stanford Encyclopedia of Philosophy: The Milesians
- ↑ Kilde: Stanford Encyclopedia of Philosophy: Parmenides of Elea
- ↑ Kilde: Stanford Encyclopedia of Philosophy: Other Eleatics: Zeno and Melissus
