Quadriga (fortolkningsmetode)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler en fortolkningsmetode af litteratur. Opslagsordet har også anden betydning, se Quadriga (firspand).

Quadriga eller Kvadriga, egentlig "firspand";   –   her henviser det til den såkaldte firfoldige tolkningsmetode eller firedobbelte skriftlæsning inden for litteratur, især brugt i Middelalderen til fortolkning af Bibelen. Men allerede siden Origenes' dage i det 3. århundrede havde man dog i kirken været vant til ikke at kunne nøjes med at tolke Bibelens historiske, bogstavelige mening. Det gjaldt om også at få fat i den åndelige tydning. Nogle middelalderlige fortolkere kender op til syv forskellige fortolkningsmuligheder, men på Luthers tid var man standset op ved fire betydninger i alt og taler derfor om den fire-dobbelte skriftfortolkning. (Grane s. 55)

Sensus litteralis – allegoricus – tropologicus – anagogicus[redigér | redigér wikikode]

Betegnelse Huskevers Beskrivelse
sensus litteralis/historicus:
kaldes ofte tekstens 'yderside';
(de tre herunder kaldes så tekstens 'inderside':
sensus spiritualis, her i tre aspekter, der skulle give den dybere åndelige mening)
littera gesta docet Den bogstavelige betydning der belærer om hvad der er hændt. - den bogstavelige, oprindelige betydning.

Som eksempel: Jerusalem: selve byen

sensus allegoricus quid credas allegoria Den allegoriske betydning om hvad man skal tro; - sigter på forholdet til Kristus og kirken.


Som eksempel: Jerusalem: den hellige kirke

sensus tropologicus moralis quid agas Den forbilledlige, moralske betydning om hvad man skal gøre; - sigter på den enkeltes tro og etik.
Som eksempel: Jerusalem: et billede på den troende sjæl, der altid søger fred
sensus anagogicus/mysticus quid speres anagogia Den opbyggelige betydning om hvilke mål man skal stræbe imod; - om de sidste tider, det evige livs håb. (anagogia: "at lede opad") -
Det pågældende tekststed kan være udgangspunkt for meditation og man lader sig ved hjælp af den løfte op (agogein) til en helt eller delvis mystisk forening med Gud. Allerede i denne jordiske tilværelse kan man således foregribe det himmelske samvær med Gud. (Lindhardt 1979, s 206)

Som eksempel Jerusalem: sjælene i himlen, som ser Gud åbenbaret på Zion

[De latinske huskevers tillægges i denne form den danske dominikanermunk Augustinus de Dacia (Aage fra Danmark) der i 1260 skrev en slags skolemæssig introduktion til teologien, herunder bibeludlægningen. (Lehmann i Pedersen 1989, s. 73).   –   Eksemplet med Jerusalem fra Lindhardt 1979, s. 206, der citerer Caplan)]

Se også[redigér | redigér wikikode]

EksegeseOrigenesSkolastik

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Lindhardt, Jan (1979). "Middelalderens (og Renæssancens) Bibeludlægning" i Fønix nr. 3, 1979
  • Lindhardt, Jan (1983). Martin Luther : erkendelse og formidling i renæssancen. ISBN 87-418-5244-3. DK5=99.4 Luther, Martin
Side 117ff behandles quadriga, den firdobbelte fortolkningsmetode.
  • Grane, Leif (1973). Kirken i historien : de første otte århundreder : med et udvalg af tekster. København: Gyldendal. DK5=27.11. ISBN 87-00-46261-6
  • Grane, Leif (1983). Evangeliet for folket : drøm og virkelighed i Martin Luthers liv. København : Gad, 1983. 284 sider. DK5=27.16 (99.4 Luther, Martin). ISBN 87-12-24250-0 – (fortolkningsmetoden behandles side 55ff)
  • Pedersen, Sigfred (Red.) (1989). Skriftsyn og metode : om den nytestamentlige hermeneutik. 1 i serien Dansk kommentar til Det nye testamente (DKNT). – Århus : Aarhus Universitetsforlag. ISBN 87-7288-216-6 DK5=22.5
Af indholdet: ... Henning Lehmann: "Oldkirkens skriftudlægning." ...
  • Caplan, Harry (1929). The four Senses of Scriptural Interpretation and the Medieval Theory of Preaching. Speculum.
  • Smalley, Beryl. (1952). The Study of the Bible in the Middle Ages. Blackwell. Oxford
  • Sørensen, Ivan Z. (Red.) (1993). Inden turen går til Firenze. København : Amanda. 175 sider : ill. (nogle i farver). DK5=04.751. ISBN 87-89537-48-3 – (se link herunder)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Den gamle metode genanvendt til litteraturanalyse

  • Metoden anvendt på opgave om Dantes Guddommelige Komedie (doc-format)
"... Med udgangspunkt i Jørgen Dines Johansens artikel ”Om fortolkning af litteratur” fra bogen ”Om litteraturanalyse”, red. Lis Møller, vil jeg gøre rede for min litteraturanalytiske metode. Som et naturligt supplement vil jeg benytte den middelalderlige quadriga-metode. Den har jeg hentet fra Ivan Z. Sørensens bog ”Inden turen går til Firenze”. ..." (se bog ovenfor)

Fortolkning i Middelalderen

  • Om "The medieval quadriga" i Biblical Interpretation in the Middle Ages and the Reformation af dr. Kenneth Hagen, hvor han også forsøger at blive klar over ordets brug i Vulgata og den senere anvendelse i Middelalderen:     htm-via Google
  • Omtale af den danske dominikanermunk fra 1200-tallet Augustinus de Dacia (Aage af Danmark) som tilskrives de latinske huskevers – desuden metoder til eksegese, se afsnit:   "Method of exegesis"

Tilknyttede emner

Sprog og litteratur Stub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Religion Stub
Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.