Ravnen
 |
Eftersyn Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed. |
For alternative betydninger, se Ravnen (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ravnen)
Ravnen eller Ravneflaget (Oldnordisk: hrafnsmerki; Middelengelsk: hravenlandeye) var et flag båret af forskellige vikinge høvdinger og andre skandinaviske herskere i løbet af 9., 10. og 11. århundrede. Flaget var, som afbildet i nordiske illustrationer, groft trekantet med en afrundet yderkant, hvor der hang frynser. Formen mindre om de "vejr-haner" som var på vikingernes langskibe.
Flaget var rødt eller rødgult med et anker langs overkanten. I flaget var der en sort eller mørkeblå ravn og langs kanterne var der en bort. Ravnen kan være et symbol på Odin, da ofte blev afbildet med sine to ravne Hugin og Munin. Dette skulle skabe frygt blandt fjenden, da man påberåbe sig Odin's magt.
.jpg)
Det berettes at flaget blev brugt af Regnar Lodbrog og hans sønner samt Knud den Store og Harald Hårderåde.
Roskilde Museum har en stump af en bronzevindfløj med en ravn, som gnaver en menneskeknogle.
Om flaget Ravnen, sagde man at når den slog med vingerne, så spåede det sejr, for danerne.
Se også[redigér]
Eksterne henvisninger[redigér]
- Asernes æt – Historien om Ase-folkets vandring fra Ásaland via Garðaríki og Saxland til Ódinsey – af Flemming Rickfors: Ravnefanen Citat: "...Det første der må slås fast er, at Ravnefanen ikke var et universalt flag for vikingerne..."
