Ravn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Ravn ?
Corvus corax (NPS).jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater
Klasse: Aves (Fugle)
Orden: Passeriformes (Spurvefugle)
Familie: Corvidae (Kragefugle)
Slægt: Corvus
Art: corax
Videnskabeligt artsnavn
Corvus corax
Linnaeus 1758
Ravnens udbredelsesområde.
Ravnens udbredelsesområde.
Gnome-speakernotes.png
Lyde fra en ravn, Acadia National Park, Maine

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (Engelsk)

Ravn (Corvus corax) er stor sort kragefugl på 65-70 cm med et vingefang på 120-150 cm. Næb, hoved og halsparti er kraftigere end hos krager og rager frem på den flyvende fugl, og halen er kileformet. Fjerdragten er kulsort og changerer i det blå-grønne. Den har sort næb og sorte fødder. Findes som standfugl over store dele af den nordlige halvkugle og i arktiske egne som f.eks Grønland. Er en sjælden gæst i tæt befolkede områder. Ravnene i Island og på Færøerne har været isolerede så længe, at de i dag ser lidt anderledes ud end ravnene andre steder i verden.

Ravnen er sammen med de andre kragefugle én af de fuglearter, der har størst intelligens.

Efter et stort forsøg, som professor Nicola Clayton og hendes mand Nathab J. Emery lavede i 1998, er det kommet frem, at ravne på mange måder er mere intelligente end chimpanser. Forsøget viste, at ravne har episodisk hukommelse, en egenskab som tidligere er blevet betragtet som unik menneskelig, og som selv ikke vores nærmeste slægtninge chimpanserne har vist sig at have. [1]

Parrene yngler enkeltvis. Ravnen har et bredt lydspektrum fra små, klare kluk, over gutturale, rullende "rrhuu" til det mere karakteristiske gutturale "krårk", der kan høres over lange afstande. Ravnen er næsten omnivor (altædende). Foretrækker animalsk føde, hovedsageligt ådsler, syge dyr, æg og unger, men ses også spise affald.

Det kan således ikke være helt få mus og rotter, der hver vinter forsvinder ned i ravnene. I dag hører ravnen til blandt de fugle, der er totalfredet i Danmark. Estimeret bestand 500-700 par[2]. Ravnen er pga. menneskets forfølgelser en sky fugl, og den anbringer sin rede på stejle, utilgængelige og afsides beliggende steder. Normalt lægger ravnen 4-5 æg.

Megen overtro er knyttet til ravnen, en overtro, der går tilbage til Odins ravne, Hugin og Munin. Ravnen er sammen med kragen én af naturens skraldemænd, hvad der tit har gjort den til en upopulær fugl.

Ravn.

[redigér] Kulturhistorie

Det forhold, at ravnen er en ådselæder, har medvirket til, at den har fået et dårligt ry. Ravnen har betydning i den nordiske mytologi, og dens navn indgår i flere hundrede stednavne i Danmark. Ravnen blev også anset for en fugl, der kunne bringe varsel om død og ulykker.

Ravnen er tidligere blevet holdt som jagtfugl på samme måde som falken, men det var mindre anset end at bruge falk eller høg. Ravnens jagtform er ganske brutal (al jagt går sådan set ud på at slå byttet ihjel). Det første, den gør, er at hakke øjnene ud på ofret, uanset om det er et levende dyr, eller om det er et ådsel; så er det lettere for ravnen at få bugt med dyr, som er større end den selv. Denne jagtform har været med til at stemple ravnen som skadedyr.

Ravnen er bofast, og menneskene har kunnet genkende de enkelte fugle, og de har kunnet blive halvtamme. Tog man en unge fra reden, har man kunnet tæmme den helt og endda kunnnet lære den menneskelige ord, men disse tamme ravne var også besværlige på grund af ravnens tilbøjelighed til at stjæle blanke ting.

[redigér] Se også

[redigér] Kilder

  1. Illustreret videnskab nr. 6/2009
  2. 2000, Dansk ornitologisk forening
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog