Retten i Første Instans

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Retten i Første Instans (formelt De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans) er en uafhængig og selvstændig domstol tilknyttet EF-domstolen, som afgør sager anlagt af borgere eller virksomheder. Det drejer sig særligt om konkurrencesager og sager vedrørende statslig støtte. Ligesom EF-Domstolen skal Retten i Første Instans sørge for, at lov og ret overholdes af såvel EU's institutioner som medlemsstaterne.

Retten blev oprettet i 1989 for at aflaste EF-Domstolen. Den kan behandle alle søgsmål, bortset fra sager, der henlægges til en særlig retsinstans, eller som ifølge EF-Traktaten er forbeholdt EF-Domstolen. Efterfølgende kan sagen ankes til EF-Domstolen.

Til retten er der knyttet 27 dommere – én fra hver medlemsstat – som besidder hvervet for 6 år. Blandt dommerne vælges en præsident for 3 år. Retten sættes med 3 eller 5 dommere.

Den danske jurist Bo Vesterdorf var dommer ved retten i 18 år fra 1. september 1989 og blev valgt til retspræsident 3 gange, første gang i marts 1998.[1]

Kilder[redigér | redigér wikikode]