Europa-Kommissionen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Berlaymont bygningen er Europakommissionens hovedsæde

Europa-Kommissionen, eller Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber er drivkraften i EU's institutionelle system og udtrykker og forsvarer EU's almene interesse. Kommissionen er ansvarlig for at foreslå lovgivning, gennemføre beslutninger, stadfæste EU's traktater og den generelle dag-til-dag drift af EU.

Kommissionen fungerer som en kabinetregering med 28 kommissærer. Der er en kommissær for hver medlemsstat, som er bundet til at repræsentere EU's interesser som helhed snarere end sit hjemland. En af de 28 er Kommissionens formand (i øjeblikket Jean-Claude Juncker), som udnævnes af Det Europæiske Råd. Rådet udnævner de øvrige 26 kommissærer i samråd med den indstillede formand. De 28 kommissærer skal desuden godkendes ved afstemning i Europa-Parlamentet.

"Kommissionen" kan betyde enten de 28 kommissærer selv (kendt som kollegiet af kommissærer) eller institutionen, der også omfatter en administration med 25.000 europæiske embedsmænd, der er opdelt i afdelinger kaldet generaldirektorater og tjenester. De interne arbejdssprog er engelsk, fransk og tysk. Europa-Kommissionen har sæde i Berlaymont-bygningen i Bruxelles, men har bl.a. også kontorer i medlemslandene som f.eks. Europa-Kommissionen i Danmark.

Europa-Kommissionens vigtigste opgaver er:


Kommissionens sammensætning 2014-2018[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Kommissionens sammensætning 2010-2014[redigér | redigér wikikode]

Område Navn Nationalitet
Formand José Manuel Barroso Portugal
Næstformand; EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik Catherine Ashton Storbritannien
Næstformand; Retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og EU-borgerskab Viviane Reding Luxembourg
Næstformand; Konkurrence Joaquín Almunia Italien
Næstformand; Transport Siim Kallas Estland
Næstformand; Digital dagsorden Neelie Kroes Nederlandene
Næstformand; Erhvervsliv og iværksætteri Antonio Tajani Spanien
Næstformand; Interinstitutionelle forbindelser og administration Maroš Šefčovič Slovakiet
Miljø Janez Potočnik Slovenien
Økonomiske og monetære anliggender Olli Rehn Finland
Udvikling Andris Piebalgs Letland
Det indre marked og tjenesteydelser Michel Barnier Frankrig
Uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom Androulla Vassiliou Cypern
Beskatning og toldunion, revision og bekæmpelse af svig Algirdas Šemeta Litauen
Handel Karel De Gucht Belgien
Sundhed og forbrugerpolitik Tonio Borg Malta
Forskning, innovation og videnskab Máire Geoghegan-Quinn Irland
Budget og planlægning Janusz Lewandowski Polen
Maritime anliggender og fiskeri Maria Damanaki Grækenland
Energi Günther Oettinger Tyskland
Regionalpolitik Johannes Hahn Østrig
Klima Connie Hedegaard Danmark
Udvidelse og naboskabspolitik Štefan Füle Tjekkiet
Beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion László Andor Ungarn
Indre anliggender Cecilia Malmström Sverige
Internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring Kristalina Georgieva Bulgarien
Landbrug og udvikling af landdistrikter Dacian Cioloş Rumænien

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

EU Stub
Denne artikel om EU er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.