Ryslinge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ryslinge
[[Fil:|115px|center]]
Ryslinge kirke.jpg
Ryslinge Kirke
Overblik
Land: Danmark Danmark
Motto:
:
Region: Region Syddanmark
Kommune: Faaborg-Midtfyn Kommune
Sogn: Ryslinge Sogn
Grundlagt:
Postnr.: 5856 Ryslinge
Demografi
Ryslinge by: 1.746[1] (2014)
 - Areal: km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
Kommunen: 51.078[1] (2014)
 - Areal: 637,00 km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
{{{indbygtype3}}}: {{{indbyg3}}} ({{{indbyg3år}}})
 - Areal: {{{indbyg3areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone: GMT +1
Højde m.o.h.: m
Hjemmeside: www.faaborgmidtfyn.dk
Oversigtskort

Koordinater: 55°14′35″N 10°32′15″E / 55.24306°N 10.53750°Ø / 55.24306; 10.53750

Ryslinge er en by på det centrale Fyn med 1.746 indbyggere (2014)[1]. Den ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune og tilhører Region Syddanmark.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Ryslinge (1402 Roslinge, 1407 Ryslinge) var oprindelig en landsby, i landsbyfællesskabets tid havde landsbyen 16 gårde, 3 huse med jord, 6 huse uden jord[2]. Dyrkningsformen var trevangsbrug (omend lidt specielt med 5 marker, hvoraf de 2 dog var meget små) [3].

I 1897 anlagdes jernbanestrækningen mellem Nyborg og Ringe, og Ryslinge blev derefter stationsby, indtil kommunalreformen 1970 tillige hovedby i Ryslinge Kommune, i det daværende Svendborg Amt.

1970-2006 lå Ryslinge i Fyns amt.

Byen er kendt for Ryslinge Højskole, startet af Christen Kold i 1851 og dermed blandt de første højskoler i Danmark.

Indbyggernes næringsveje[redigér | redigér wikikode]

I 1911 var af Ryslinges 540 indbyggere 87 sysselsat ved landbrug m.v., 134 ved håndværk og industri, 36 ved handel og omsætning, 15 ved transport[4].

I 1930 var af Ryslinges 475 indbyggere 144 sysselsat ved landbrug m.v., 393 ved håndværk og industri, 56 ved handel og omsætning, 21 ved transportvirksomhed, 22 ved administration og liberale erhverv, 34 ved husgerning, 37 var ude af erhverv, og 5 havde ikke opgivet indkomstkilde[5].

I 1950 havde Ryslinge 536 indbyggere fordelt på 164 husstande, efter næringsveje fordelt således: 83 levede af landbrug m.v., 272 af håndværk og industri, 59 af handel og omsætning, 31 af transportvirksomhed, 37 af administration og liberale erhverv, 50 af aldersrente, formue, pension eller lignende, mens 4 ikke havde oplyst indkomstkilde[6].

Ryslinge omkring 1960[redigér | redigér wikikode]

Ryslinge havde omkring 1960: Kirke, valgmenighedskirke, præstegård, brugsforening (opført 1907), forskole (opført 1919), friskole, folkehøjskole, bibliotek, forsamlingshus (opført 1870, udvidet 1920 og 1955), kommunekontor for daværende Ryslinge kommune (fra 1940), børnehjem (oprettet 1920), stadion, hotel, andelskasse (oprettet 1917), andelsmejeri (oprettet 1889, udvidet 1914), andelsfryseri, andelsvaskeri, andels-elværk (oprettet 1910), andelsvandværk, trævarefabrik (oprettet 1929, omkring 1960 med 60 ansatte), rullegardinsfabrik (Chr. Fabers Fabrikker A/S, omkring 1960 med 225 ansatte), jernbanestation, posthus, telegrafstation og telefoncentral[7].

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Danmarks Statistik: Statistik Tabelværk, 5 rk, Litra A nr 20 ("Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930" (København 1935), s. 139,
  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983),
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975)
  • J.P.Trap: Danmark, 4 udgave,
  • J.P.Trap: Danmark, 5 udgave, s. 828-833,

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BEF44
  2. Pedersen, s. 74
  3. Frandsen, s. 132
  4. J.P.Trap: Danmark, 4 udgave
  5. Danmarks Statistik: Statistik Tabelværk, 5 rk, Litra A nr 20 ("Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930" (København 1935), s. 139
  6. J.P.Trap: Danmark, 5 udgave, s. 828f
  7. J.P.Trap: Danmark, 5 udgave, s. 829