Landsby
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En landsby er et mindre byområde. I Danmark skal et byområde ifølge en definition gjort af Danmarks Statistik have mindst 200 indbyggere før det kan kaldes en by.
Afgrænsningen af en by i officielt statistisk øjemed er: en bebyggelse med højest 200 meter mellem nabobygninger fraregnet parker, kirkegårde, veje o. lign.
I daglig tale og i folkelig hævd anses også betydeligt mindre bysamfund for at være landsbyer. Et forslag til en praktisk afgrænsning vil måske ligge i størrelsesordenen 5-10 husstande.
Historisk er landsbyen i såvel Danmark som de fleste andre lande en beboelses- og driftsform knyttet til landbruget. Helt op til udskiftningen med landboreformerne omkring 1800 bestod de fleste danske landsbyer af bare 5-15 gårde og et mindre antal huse.
