Søpindsvin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Søpindsvin ?
SeaUrchin.jpg
Videnskabelig klassifikation
Overdomæne: Biota
Domæne: Eukaryota
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Echinodermata (Pighuder)
Klasse: Echinoidea

Søpindsvin er en klasse af havdyr, der som regel lever på havbunden tæt ved kysten og karakteriseres ved en rund, femtalssymmetrisk (radiærsymmetrisk) krop, hvorfra pigge stikker ud i alle retninger. Nogle af piggene er lange (primære pigge), andre korte og børsteagtige (sekundære pigge). Nogle søpindsvin går også på deres pigge, mens andre ligesom søpølsen går på tentakler.[1] Nogle bruger begge slags 'fødder'.[2]

Søpindsvin kan være brune, sorte, lilla, grønne, hvide og røde. De fleste er 5-10 cm lange.[3] Søpindsvinets ydre skelet af kalkplader danner et karakteristisk fossil, som ofte kan findes ved kysten og fra gammel tid i Danmark er kendt som tordensten, da man troede at det blev dannet ved lynnedslag.

Regulære og irregulære søpindsvin[redigér | redigér wikikode]

Der findes to hovedformer af søpindsvin kaldet de regulære (regularia) og de irregulære (irregularia).

De regulære søpindsvin er perfekt femtalssymmetriske, hvilket vil sige at man, hvis man skar dyret vandret over, ville se fem sektioner, der spejlede hinanden ligesom appelsinbåde. Deres mund sidder på midten af undersiden og gattet på midten af ryggen.

Irregulære søpindsvin tenderer mere mod bilateral symmetri, hvor gattet sidder længere tilbage på ryggen og munden forrest på undersiden.[2]

Strongylocentrotus[redigér | redigér wikikode]

Strongylocentrotus er et spiseligt søpindsvin. Det er 8 cm i diameter. Det hører til de "regulære" søpindsvin, der er regelmæssigt radiært opbygget. Ret almindeligt i danske farvande, men som regel ikke på lavt vand. Spiseligt søpindsvin er 10 cm eller mere i diameter, og er dermed det største søpindsvin i Danmark. Det er ret almindeligt i Nordsøen, Limfjorden og den nordlige og østlige del af Kattegat, hvor det især findes på hård algebevokset bund. Det har et meget kraftigt tandapparat, den såkaldte "Aristoteles´ lygte," hvormed det gnaver alger, rurer og andre dyr. Det kaldes spiseligt, fordi kønsorganerne, der findes i den øverste del af skallen, spises mange steder, dog ikke her i landet. De minder om smagen af østers. Dens fjende er rødhajen.

Klassifikation[redigér | redigér wikikode]

Klasse: Echinoidea

  • Slægt: Echinosoma
  • Slægt: Salmacis
  • Underklasse: Perischoechinoidea
    • Orden: Cidaroida
  • Underklasse: Euechinoidea
    • Overorden: Diadematacea
      • Orden: Echinothurioida
      • Orden: Diadematoida
      • Orden: Pedinoida
    • Overorden: Pedinoida
      • Orden: Salenoida
      • Orden: Phymosomatoida
      • Orden: Arbacioida
      • Orden: Temnopleuroida
      • Orden: Echinoida
    • Overorden: Gnathostomata
      • Orden: Holectypoida
      • Orden: Clypeasteroida
    • Overorden: Atelostomata
      • Orden: Cassiduloida
      • Orden: Spatangoida

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder/Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: