SR-71 Blackbird
| Lockheed SR-71 Blackbird | |
 |
|
| SR-71B skoleudgaven | |
| Type | Spionfly |
| Besætning | 2 |
| Jomfruflyvning | 1964 |
| I aktiv tjeneste | |
| Udgaver | |
| Fabrikant | Lockheed |
| Brugere | CIA, USAF, NASA |
| Krige | |
| Dimensioner | |
| Specifikationerne gælder for: |
|
| Længde | 32,74 m |
| Spændvidde | 16,94 m |
| Højde | 5,64 m |
| Vingeareal | 170 m² |
| Halerotordiameter | {{{halerotor}}} |
| Tomvægt | 30,6 t |
| Lasteevne | |
| Maksimal startvægt | 78 t |
| Motor | 2×Pratt & Whitney J-58 turbojet/ramjet |
| Motorydelse | 145 kN pr. stk. |
| Ydeevne | |
| Tophastighed | Mach 3,2 |
| Marchhastighed | |
| Rækkevidde | 5400 km |
| Tophøjde | |
| Stigeevne | 60 m/s |
| Bevæbning | |
| Skyts | |
| Bomber | |
| Missiler | |
| Raketter | |
| Andet | |
| Elektronik | |
Lockheed SR-71 Blackbird var et avanceret, langtrækkende, strategisk rekognosceringsfly, der kunne flyve Mach 3,2 og udviklet fra flytyperne Lockheed A-12 og YF-12A fly fra Lockheeds Skunk Works. SR-71 blev uofficielt kaldet Blackbird, men havde flere øgenavne. Flyet kaldtes også Lady in black, og Habu, efter en art af hugorm på øen Okinawa[1]. Clarence Johnson var ansvarlig for mange af flydesignets innovative koncepter.[2]. Flyet var opbygget af 85 % titan pga. friktionsvarmen.
Et af flyets defensive træk var den høje hastighed og flyvehøjde. Blev den angrebet af et jord til luft-missil, var flyets undvigemanøvre, simpelthen at accelerere. SR-71 flyene var i tjeneste fra 1966 til 1990, hvor 12 af disse 32 fly, blev ødelagt i ulykker, men ingen gik tabt pga. fjendtlig handling.[3] Flyet satte en række hastigheds- og højderekorder i 1970'erne[1].Den 1. september 1974, fløj SR-71 fra New York til London på 1 time, 54 minutter, 56 sekunder, og slog derved den tidligere trans-atlantiske hastighedsrekord med næsten tre timer. Det samme fly vendte tilbage til USA, den 13. september 1974, og lavede endnu en hastighedsrekord på 3 timer, 47 minutter, 36 sekunder for de 8.790 km fra London til Los Angeles. Under denne tur fløj det hurtigere end Jordens rotation, og landede ca. 4 timer, før end det tidspunkt på dagen, det lettede på.[2]
Kilder og referencer[redigér]
- ↑ 1,0 1,1 Hjemmeside om SR-71. Hentet 21-12-2009.
- ↑ 2,0 2,1 Lockheed Martins hjemmeside. Artikel om SR-71. Hentet 21-12-2009.
- ↑ Paul F. Crickmore: "Lockheed's Blackbirds – A-12, YF-12 and SR-71A", Wings of Fame, Volume 8, 1997, Aerospace Publishing, ISBN 1-86184-008-X, side 64.
 |
Stub Denne artikel om flyvning er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
