Salomon August Andrée

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 15. okt. 2014, 14:14 af Ambrosiani (diskussion | bidrag) Ambrosiani (diskussion | bidrag) (högupplöst bild)
Salomon August Andrée - Nordiska Museet - NMA.0033031

Salomon August Andrée (18. oktober 1854oktober 1897) var en svensk ingeniør og eventyrer. I 1890'erne planlagde han noget, som ingen tidligere havde forsøgt, nemlig en ballonfærd til Nordpolen. Med økonomisk hjælp fra bl.a. den svenske kong Oscar 2. af Sverige og finansmanden Alfred Nobel skulle ekspeditionen finde sted i 1896 med startsted fra SpitsbergenSvalbard i Ishavet. Forsøget mislykkedes dog, men i 1897 kom Andrée af sted sammen med 2 landsmænd. Den 11. juli 1897 var vindene rigtige, og Andrée og hans medrejsende Knut Hjalmar Ferdinand Frænkel (også han ingeniør) og fotografen Nils Strindberg tog af sted med «Ørnen» mod Nordpolen. Allerede kort efter starten gik dele af slæbelinerne (som skulle anvendes for at styre luftballonen) i stykker. Efter to dages færd strandede ekspeditionen på isen. Den fugtige luft frøs til is på ballonen, og tilisningen tyngede ballonen ned.

De tre mænd forsøgte forgæves at nå Franz Josef Land med deres slæder, men måtte opgive, og i stedet slog de lejr på Kvitøya i oktober 1897, hvor de døde samme måned af ukendte årsager. De almindeligste teorier om dødsårsagen er trikinforgiftning, blyforgiftning samt udmattelse kombineret med væskemangel.

Efterladenskaberne efter ekspeditionsmedlemmene, samt deres værktøj og dagbøger blev fundet i 1930 på Kvitøya, nordøst på Svalbard.

S. A. Andrée og Knut Frænkel med den havarerede ballon på pakisen, fotograferet af det tredje ekspeditionsmedlemt, Nils Strindberg. Den eksponerede film fra den mislykkede ekspedition i 1897 blev fundet i 1930.

Eksterne henvisninger