Ishavet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Arctic Ocean

Ishavet (Arktiske Hav) er 14.090.000 km² stort hav ved Arktis, med en gennemsnitlig dybde på 1.205 meter. Største dybde er 3.440 meter.

Geologi og bundforhold[redigér | redigér wikikode]

Dybdeprofil for Ishavet

Den Eurasiske Plade fortsætter ud for kysten af Rusland som en bred kontinentalsokkel, der omfatter Barentshavet, Karahavet og de østlige dele af Ishavet, dvs. Laptevhavet, Det Østsibiriske hav og Tjuktjerhavet. Her er Ishavet et overfladisk sokkelhav med en dybde på under 200 m. Nord for Sibirien har soklen en bredde på 600-800 km, mens den i de vestlige dele af havet er meget smallere.

Selve polarbassinet har over store områder en dybde på over 3000 m, men er opdelt ved tre parallelt gående rygge. Den midtarktiske ryg strækker sig fra nordøstpynten af Grønland mod de Nysibiriske øer. Den mægtige Lomonosovryg strækker sig fra nord for Grønland til Nysibirienøerne. Nordvest for Ellesmereøen går Alfaryggen ud i polarbassinet og fortsætter i Mendelejevbjergene, som slynger sig i retning af soklen udenfor Øst-Sibirien-havet.

Mellem den midtarktiske ryg og soklen ud for Barentshavet og Karahavet ligger Frambassinet, som er 4.665 m på det dybeste. Mellem den midtarktiske ryg og Lomonosovryggen ligger det eurasiske bassin. Makarovbassinet er dybhavet mellem Lomonosovryggen og Alfaryggen/Mendelejevbjergene, og Kanadabassinet er det store dybhavsbækken mellem Alfaryggen og Alaska.