Samurai Jack
| Samurai Jack | ||
| Genre | Action, Science Fiction, drama | |
| Skaber(e) | Genndy Tartakovsky | |
| Medvirkende | Phil LaMarr Mako John DiMaggio Kevin Michael Richardson |
|
| Komponist af kendingsmelodi | James L. Venable | |
| Land | USA | |
| Sprog | Engelsk, dubbet til bl.a. dansk | |
| Antal sæsoner | 4 | |
| Antal afsnit | 52 | |
| Produktion | ||
|---|---|---|
| Producent | Genndy Tartakovsky | |
| Producer | Genndy Tartakovsky Brian A. Miller og Jennifer Pelphrey (for Cartoon Network Studios) Mike Lazzo og Linda Simmensky (for Cartoon Network) |
|
| Længde | 22 min | |
| Udsendelse | ||
| Kanal | Cartoon Network | |
| Kanal |
Cartoon Network | |
| Selskab | Cartoon Network Studios | |
| Sendt (USA) | 10. august 2001 - 25. september 2004 | |
Samurai Jack er en amerikansk tegnefilmserie i 52 afsnit skabt af Genndy Tartakovsky og oprindelig udsendt på Cartoon Network og Toonami fra 2001 til 2004. Den har bl.a. gjort sig bemærket ved sin højt detaljerede og usædvanlige animation og for sin filmagtige stil og tempo. Flere afsnit foregår helt eller delvist uden ord, mens der til gengæld gøres rig brug af effekter. Inspirationen er hentet fra mange forskellige steder, og ofte varierer både stil og tema fra det ene afsnit til det andet. Serien har været sendt med dansk tale på Cartoon Network.
Serien følger "Jack", en god og dygtig samurai, der forsøgte at dræbe den onde Aku, men som af denne blev slynget langt ud i fremtiden, hvor Akus ondskab hersker. Her forsøger Jack – forgæves – at finde en måde at komme tilbage på men må løbende kæmpe mod både Aku, dennes håndlangere og andre onde folk. Mange af kampene i serien afspejler samuraifilm, men da Jack normalt kæmper mod robotter, monstre og rumvæsener, bliver de aldrig blodige.
Produktionen af serien stoppede i 2004, men officielt er den ikke slut. Derimod har Tartakovsky annonceret planer om at lave en film, men det er endnu ikke blevet omsat i praksis.
Ved Emmy Award i 2005 var serien nomineret i seks kategorier og vandt priser i de fire, primært for enestående individuel præstation indenfor animation.
Eksterne henvisninger [redigér]
Samurai Jack på Internet Movie Database (Engelsk)