Sapir-Whorf-hypotesen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Sapir-Whorf-hypotesen er en kontroversiel lingvistisk hypotese opkaldt efter Edward Sapir og Benjamin Whorf. Tesen er, at ens modersmål påvirker måden man tænker på.

Sapir og Whorf skrev begge om sprogets påvirkning på tankevirksomhed men de fremsatte aldrig nogen hypotese eller et sammenhængende forskningsprogram. Ideen stammede fra tyske tænkere som [Wilhelm von Humboldt] og Johann Gottfried von Herder. Ideen om lingvistisk relativitet er centralt for Sapir-Whorf-hypotesen – dvs. at betydningsafgrænsningerne mellem ordene på et sprog ofte er vilkårlige og særegne for sproget. Sapir og Whorf gik et skridt videre ved at argumentere for at en persons verdensopfattelse i høj grad er bestemt af ordforrådet og syntaksen i hans eller hendes sprog.

Den blev kraftigt angrebet af Noam Chomsky og dennes tilhængere i de efterfølgende årtier. I dag tror de fleste kognitive lingvister at sproget kan have en vis effekt på tankerne. James Cooke Brown konstruerede i 1955 kunstsproget loglan med det formål at teste hypotesen.