Sapir-Whorf-hypotesen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Sapir-Whorf-hypotesen er en kontroversiel lingvistisk hypotese opkaldt efter Edward Sapir og Benjamin Whorf. Den siger at måden man tænker på er påvirket af ens modersmål. Sapir og Whorf skrev begge om sprogets påvirkning på tankevirksomhed men som aldrig fremsatte nogen hypotese eller et sammenhængende forskningsprogram. Ideen byggede på tyske tænkere som Vilhelm von Humboldt og Johann Gottfried Herder. Den er blevet kraftigt angrebet af tilhængere af Noam Chomsky i de efterfølgende årtier. I dag tror de fleste kognitive lingvister at sproget kan have en vis effekt på tankerne.

Centralt i Sapir-Whorf-hypotesen er ideen om lingvistisk relativitet – dvs. at betydningsafgrænsningerne mellem ordene på et sprog ofte er vilkårlige og særegne for sproget. Sapir og Whorf gik et skridt videre ved at argumentere for at en persons verdensopfattelse i høj grad er bestemt af ordforrådet og syntaksen i hans eller hendes sprog.

James Cooke Brown konstruerede i 1955 kunstsproget loglan med det formål at teste hypotesen.