Saratov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 12. dec. 2014, 21:40 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Saratov (Rusland)
Saratov
Saratov
Saratovs beliggenhed i Rusland

Saratov (på russisk Саратов) grundlagt 1590 – er en by i det sydvestlige Rusland beliggende ved bredden af floden Volga. Byen er hovedstad i et Saratov oblast af samme navn og har et indbyggertal (pr. 2002) på ca. 873.000.

Klima

Saratovs klima er kontinentalt.Januar – 8,6 grader Celsius, juli + 22,1 grader Celsius. Gennemsnit for hele året +6,7 grader Celsius. Nedbør 510 mm pr. år.

Erhverv og Uddannelse

Saratov ligger i et frugtbart område og har derfor levnedsmiddelindustri. Dertil findes maskinbyggeri, kemi- og olieindustri. På grund af Saratovs historie findes mange tysk/russiske joint ventures. Der findes international lufthavn, hovedveje, jernbane og faciliteter til flodtransport.

Der findes i Saratov adskillige uddannelsesinstitutioner herunder:

  • Saratov Stats Universitet.
  • Nikolaj Vavilov Agraruniversitet.
  • Teknisk Universitet.
  • Filial af Moskva Handelsuniversitet.
  • Konservatorium.

Kultur og Seværdigheder

Centrum i Saratov.

Saratov blev ikke ødelagt under 2. verdenskrig og har derfor mange maleriske kvarterer i centrum. Her findes eksempler på mange stilarter bl.a. jugendstil med f.eks. "Villa Reinike" af Fjodor Schechtel og Uliza Nemezskaja – tyskergaden. Langs Volga-floden er der promenader og udsigtspunker over landskabet og byen. Bro over Volga, der her er 3 km bred.

Saratov er hjemsted for en opera fra 1803, et arkæologisk museum fra 1886 i en smuk klassicistisk stil og det berømte Raditsjev Museum, der rummer en stor samling ikoner og værker af mange russiske kunstnere: Pavel Kuznetsov, Aleksandra Ekster, Aristarkh Lentulov, Robert Falk, Pjotr Konchalovsky, Fjodor Rokotov og Martiros Saryan.


Eksterne henvisninger

Russisk geografiSpire
Denne artikel om russisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

51°32′N 46°1′Ø / 51.533°N 46.017°Ø / 51.533; 46.017