Sauropod

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Sauropoder ?
Skitse af Apatosaurus.
Skitse af Apatosaurus.
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Eukarya
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Underrække: Vertebrata (Hvirveldyr)
Overklasse: Tetrapoda (Tetrapoder)
Klasse: Reptilia (Krybdyr)
Overorden: †Dinosauria (Dinosaur)
Orden: Saurischia
Underorden: Sauropodomorpha
Familier

Ordet sauropod er en neologisme, som er dannet af græsk sauros = "øgle" + pous = "fod", ”ben” altså egentlig "øgle-ben". Ordet bruges om en gruppe blandt kæmpeøglerne, og den rummer så velkendte arter som Apatosaurus (syn.: Brontosaurus) og Diplodocus. De var de største dyr, som har levet på land.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Det var planteædende, langhalsede og firefodede dyr med blyantformede tænder. De havde lange halse, små hoveder, kæmpestore kroppe og en tendens til at have lange haler. I hvert fald nogle af dem lagde æg, som f.eks. camarasaurerne og titanosaurerne.

Det mest afgørende kendetegn er dog deres størrelse. Selv dværgformerne var blandt de største dyr i deres økosystemer, for de var måske 5-6 m lange. Det eneste dyr, der kan måle sig med dem i størrelse, er Balaenoptera musculus, blåhvalen. Men i modsætning til den vandlevende gigant var de alle landdyr. Nogle af dem, som f.eks. diplodociderne, holdt hovedet sænket, mens andre, som f.eks. brachiosauriderne, holdt det højt løftet.

Deres kropsbygning varierede ikke så meget som hos andre dinosaurer, og det skyldes muligvis begrænsninger, der kom af deres størrelse, men der var alligevel store forskelle mellem dem. Nogle (diplodociderne) var ekstremt lange med sejl hele vejen ned langs rygraden, og de har måske været i stand til at lave overlydssmæld med deres frygtindgydende lange haler. Supersaurus var 40 meter lang og er sikkert den længste, men Seismosaurus og den tidligere rekordindehaver, Diplodocus, er stadigvæk ekstremt lange. Det længste, nulevende landdyr, netpython, når til sammenligning højest en længde på 10 meter.

Andre (brachiosauriderne) var meget høje med høje skuldre og og ekstremt lange halse. Sauroposeidon, som muligvis er den højeste, nåede 18 meter i vejret. Den tidligere rekord inden for lange halse havde Mamenchisaurus. Til sammenligning er giraffen, som er det højeste af alle levende dyr, kun 4,8 til 5,5 meter høj.

Endelig var nogle af dem bare utroligt tunge. Det gælder f.eks. de pansrede titanosaurider. Argentinosaurus var sandsynligvis den tungeste med en vægt på 80-100 t, selv om både Paralititan, Andesaurus, Antarctosaurus og Argyrosaurus har næsten tilsvarende størrelser. Desuden er der svage vidnesbyrd om en endnu tungere titanosaurid, Bruhathkayosaurus, som kan have vejet hen mod 125-170 t. Det største af de nulevende landdyr, den afrikanske elefant når aldrig højere vægt end 10 t.

Der var også slægter med torne ned langs ryggen, som f.eks. Agustinia, og en art med en kølleagtig hale, Shunosaurus, som lignede Ankylosaurus.

Miljø[redigér | redigér wikikode]

Sauropoderne kendes fra sen Trias, hvor de tidlige arter lignede prosauropoderne. Sent i Juratiden (for 180 millioner år siden) var både diplodocider og brachiosaurider vidt udbredte, men de uddøde i den tidlige kridttid. Den anden store bølge af sauropoder, titanosauriderne, var udbredt over hele verden i sen kridttid, indtil de uddøde sammen med alle andre dinosaurer, sandsynligvis på grund af det meteoritnedslag, som førte til dannelsen af K/Pg-grænsen. Fossile rester er fundet på alle kontinenter, bortset fra Antarktis.

Klassifikation[redigér | redigér wikikode]

Den videnskabelige klassifikation af sauropoderne er stadig meget usikker, særligt med euhelopoderne, selv om cetiosaurus-, vulcanodontos- og nemegtosaurusfamilierne også volder mange bryderier. Titanosaurusfamilien har også været meget lidt kendt, men fundet af et fuldstændigt skelet af Rapetosaurus har ændret situationen.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: