Spring til indhold

Saxo Grammaticus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 26. apr. 2015, 19:40 af Pinnerup (diskussion | bidrag) Pinnerup (diskussion | bidrag) (Konsekvensrettelse af titelen, lidt omformulering)
Sakse
Højmiddelalder
Personlig information
PseudonymSaxo Grammaticus
Fødtca. 1160
Sjælland, Danmark Rediger på Wikidata
Dødefter 1208
Uddannelse og virke
Kendte værkerGesta Danorum
GenreKrøniker
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Detalje fra titelbladet til Gesta Danorum

Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) var en dansk skriver og historiker fra middelalderen. Man ved så godt som intet om hans liv, men der findes et par oplysninger i hans eget værk, Gesta Danorum (Danernes bedrifter). Her nævner han selv, at både hans far og hans farfar havde tjent som krigere under kong Valdemar 1. den Store, og at han kunne ønske sig at tjene Valdemar 2. Sejr, men helst på en mere åndelig måde. Desuden ved vi fra biskop Absalons testamente, at skriveren Saxo fik eftergivet et lån. Endelig nævnes det i den ældre del af Chronica Sialandie, at han var "Saxo, cognomine Longus" (= "Saxo med tilnavnet den Lange"). Derimod er tilnavnet "grammaticus" en benævnelse, der først dukker op i Chronica Jutensis omkring år 1342.

Han arbejdede for Absalon, selv om vi ikke kender hans præcise beskæftigelse. Men han må have været skriver. Hans elegante og klassiske latin kunne tyde på, at han har fået sin uddannelse uden for Danmark, måske i en fransk klosterskole.

Saxos værk var i seksten håndskrevne bind, og det blev trykt i 1514. Ældre forskning gik ud fra, at Saxo byggede sine beskrivelser på sagnstof i de første ni bind. Det gjorde Gesta Danorum til et supplement til Eddadigtningen. Men Saxo videregiver faktiske overleveringer mindst fra det tredje bind. Han er tendentiøs og tilbøjelig til at forklare uforståelige forhold med henvisning til gudernes indgriben.

Inspiration

William Shakespeare skabte sin tragedie Hamlet ud fra "Amletus" (dansk: Amlet, Amleth eller Amled) i Gesta Danorum. Der er dog tvivl om, at Shakespeare havde læst Saxos beretning om Amlet, eller om han skulle have læst en gendigtning af den.[1]

Litteratur

  • Curt Weibull: Saxo : Kritiska undersökningar i Danmarks historia från Sven Estridsens död till Knut VI, 1915.
  • Weibull, Lauritz (1928). "Nekrologerna från Lund, Roskildekrönikan och Saxo". Scandia - Tidskrift för historisk forskning. 1 (1): 84-112. ISSN 0036-5483. Hentet 2011-12-25.
  • Weibull, Lauritz (1934). "Saxoupplagan av 1931". Scandia - Tidskrift för historisk forskning. 7 (2): 290-298. ISSN 0036-5483. Hentet 2011-12-29.
  • Weibull, Lauritz (1935). "Saxo inför nutida textkritik". Scandia - Tidskrift för historisk forskning. 8 (2): 251-293. ISSN 0036-5483. Hentet 2011-12-29.
  • Weibull, Lauritz (1953). "Saxo och ärkebiskopsstiftet i Lund 1177". Scandia - Tidskrift för historisk forskning. 22 (1): 72-93. ISSN 0036-5483. Hentet 2011-12-29.
  • Weibull, Curt (1976). "Knytlingasagan och Saxo. En källkritisk undersökning". Scandia - Tidskrift för historisk forskning. 42 (1): 5-31. ISSN 0036-5483. Hentet 2011-12-23.
  • Sigurd Kværndrup, Tolv principper hos Saxo : en tolkning af Danernes Bedrifter, Multivers, 1999. ISBN 87-7917-002-1.
  • Erik Kroman, Saxo og Overleveringen af hans Værk, Gad, 1971. (Studier fra sprog- og oldtidsforskning, 278). ISBN 87-12-83823-3.
  • Inge Skovgaard-Petersen: Da Tidernes Herre var nær: studier i Saxos historiesyn (disputats), 1987, ISBN 87-87462-27-3

Eksterne henvisninger

Noter

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til: