Skala (musik)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En skala betegner en trinvis tonerække, som regel løbende over en oktav.

I tonal musik er det de toner i et musikstykke, der har højest prioritet i stykket og som oftest høres ved improvisation.


Almindelige skalaer[redigér | redigér wikikode]

Syvtone-skalaen[redigér | redigér wikikode]

Traditionelt har de syv toner i grundskalaen været mest anvendt, også som udgangspunkt til dannelse af nye skalaer.

Mest kendte syv-tone skalaer:

  • Dur-skalaen,
  • mol-skalaen
  • Afledte skalaer.

Femtone-skala[redigér | redigér wikikode]

En pentaton skala har fem toner. En heltoneskala har seks toner, med et toneinterval på en hel tone.

Kromatisk skala[redigér | redigér wikikode]

Den kromatiske skala har tolv toner, med et toneinterval på en halv tone i alle skalens toner. I tolvtone-kompositionen er alle toner ligestillet og giver mange gange en fornemmelse af fraværet af en bestemt toneart.

Oversigt over kirketoneskalaer[redigér | redigér wikikode]

I nutidig musik er de viste skalaer de mest anvendte.

Skalanavn Nodeinterval Skala i C Eksempel
Moderne skalaer
Jonisk skala
(moderne dur)
T-T-s-T-T-T-s C-D-E-F-G-A-H-C Gnome-speakernotes.pngAfspil eksempel
Dorisk skala T-s-T-T-T-s-T C-D-Eb-F-G-A-Bb-C Gnome-speakernotes.pngAfspil eksempel
Frygisk skala s-T-T-T-s-T-T C-Db-Eb-F-G-Ab-Bb-C Gnome-speakernotes.pngAfspil eksempel
Lydisk skala T-T-T-s-T-T-s C-D-E-F#-G-A-H-C Gnome-speakernotes.pngAfspil eksempel
Mixolydisk skala T-T-s-T-T-s-T C-D-E-F-G-A-Bb-C Gnome-speakernotes.pngAfspil eksempel
Æolisk skala
(moderne mol)
T-s-T-T-s-T-T C-D-Eb-F-G-Ab-Bb-C Gnome-speakernotes.pngAfspil eksempel
Lokrisk skala s-T-T-s-T-T-T C-Db-Eb-F-Gb-Ab-Bb-C Gnome-speakernotes.pngAfspil eksempel
Pentatone skalaer
Pentaton skala T-T-sT-T-Ts C-D-E-G-A-C Gnome-speakernotes.pngAfspil eksempel
Bluesskala
Blues-skala Ts-T-s-s-Ts-T C-Eb-F-F#-G-Bb-C Gnome-speakernotes.pngAfspil eksempel

T: Heltone s: Semi-tone(halvtone)

Alle kirketonearterne er afledt af grundskalaens toner som grundtone i en ny skala. Populært sagt svarer det til at starte en skala fra hvilken som helst tone fra de hvide tangenter og derefter fortsætte tonerækken vha. de hvide tangenter. Det er de intervaller, der fremkommer, der er grundlaget for skalaerne.

Blues-skalaen er et eksempel på, hvordan oprindelsen af "blå noder" (det vil sige ikke helt rene toner) får indflydelse på vores musik, og bruges i dag; f.eks. i rock.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]