Skifer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Skifer.

Skifer er en finkornet metamorf eller sedimentær bjergart, som dannes af ler eller mudder.

Skifer findes typisk i roligt vand, såsom søer, laguner og floddeltaer.

Skifer brugtes tidligere i stor stil til tagdækning, specielt i lande som Storbritannien og Norge der har naturlige skiferforekomster. I dag betragtes det dog ofte som værende for dyrt, og man anvender i stedet kunstskifer eller imiteret skifer. Da naturskifer i lang tid har været ualmindeligt som tagdækningsmateriale i Danmark, bliver ordet skifer i forbindelse med tagdækning ofte brugt om alt dækning med små flade plader - i modsætning til tegl der oftest er bølget. F.eks. skifer-eternit der udelukkende er eternit omtales bare som skifer. For at præcisere når der tales om stenarten skifer, bruges så betegnelser som naturskifer eller ægte skifer.

Fra Norge importeres i mindre omfang bl.a. skifertyperne Alta-skifer og Oppdal-skifer, der bruges til belædning af facader og fra Storbritannien bl.a. Ffestiniog skifer der bruges til tagdækning. De norske skifertyper er ofte lysere og hårdere end de britiske, men generelt nuancer af grå og sort.

Som alternativ til de dyre skifertyper fra nordeuropa, kan man også få skifertyper fra sydeuropa og Asien - disse sælges oftest til gulvbelægning indendørs eller terasser og stier. Disse skifertyper har ofte farvelspil med brunlige, gullige og rødlige nuancer.