Slynge (børn)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se slynge.

En slynge, eller en babyslynge er er en samlet betegnelse for enkle systemer til at bære mindre børn i. Disse systemer kendes fra stort set alle kulturer, og vinder i øjeblikket frem i Vesten. At bære børn i slynger er en central del af I favn (eng: Attachment parenting) – en filosofi omkring forældreskab, udviklet af den amerikanske børnelæge William Sears. Babyslynger kan groft inddeles i tre typer:

Skråslyngen (eller ringslyngen)[redigér | redigér wikikode]

Dette er den mest udbredte type. Den er nem at gå til for nye slyngebrugere og kan bruges fra barnet er nyfødt, til det er 2-3 år. Barnet bæres i en slynge over den ene skulder. Mindre børn ligger ned, efter nogle måneder kan barnet sidde op. Det er også muligt at bære barnet på ryggen.

Vikler[redigér | redigér wikikode]

HeavenlyBundlePouch.jpg

En vikle er i princippet et langt sjal, som man bruger til at vikle barnet fast til kroppen med. Der er utallige bindemuligheder, hvor man bærer barnet på maven, på hoften eller på ryggen. Det er en meget fleksibel slyngetype, som kan bruges af voksne i alle størrelser til babyer og børn i alle størrelser. Vikler findes i strækstof, der primært egner sig til små babyer (kaldet en strækvikle), og i vævet stof, der er bedst egnede til lidt større børn (kaldet en fastvikle).

Mei tais[redigér | redigér wikikode]

En Mei tai består af et firkantet stykke stof med to sæt stropper til at binde om henholdsvis bærerens hofte og skuldre. I en Mei tai kan barnet enten bæres på ryggen eller på maven. Mei tai slyngetypen er bedst egnet til børn fra 4-6 måneders alderen og frem til barnet er 3-4 år.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: