Kultur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Den specielle gangart, som bruges på "catwalk'en" er tillært - altså kultur - i modsætning til normal gang. Her er det fr. Gisele Bündchen, der praktiserer kunststykket.
Foto: Tiago Chediak

Ordet kultur er oprindeligt latin og betyder "det dyrkede". Dette står i modsætning til ordet natur, som betyder "det fødte". I sin enkleste form kommer denne modsætning til udtryk, når man skelner mellem naturfolk og kulturfolk, hvor det ofte er fraværet henholdsvis tilstedeværelsen af landbrug, der lægges til grund. Mere grundlæggende spiller modstillingen af kultur og natur på forholdet mellem det oprindelige og det tillærte.^[1] I sin oprindelige betydning forekommer ordet i f.eks. i begrebet bakteriekultur. Der findes utallige måder at anvende ordet på, og det er nok et af de mest elastiske og derfor også mest misbrugte begreber i sproget. Man kan imidlertid skelne mellem tre overordnede betydninger af ordet kultur: kultur som noget man har, som noget man er, eller som noget man gør noget med.

[redigér] Kultur i forskellige former

[redigér] Kultur som dannelse

I den første forstand er kulturbegrebet stort set synonymt med dannelsesbegrebet og dækker over menneskers åndelige udtryk og om de udtryksformer som det giver sig udslag i. Begrebet dækker i denne betydning kunst, musik, teater, litteratur o.l.

[redigér] Kultur som samfundsindretning

I den anden forstand er kultur noget man kan være eller tilhøre, og man taler typisk ikke om én, men om flere "kulturer".

Her menes bestemte samfunds samlede indretning, men ordet bruges også ofte enten om samfunds rent symbolske udtryk, udelukkende om dets materielle genstande, eller om den skjulte 'kerne' bag dets mangfoldige udtryk. Eksempler på dette kunne være: folkekulturen i Himmerland, digital kultur eller storbyens subkulturer.

Kultur anvendes både som gruppebetegnelse og som identificeringsbetegnelse.

Som gruppebetegnelse anvendes kultur til at skelne mellem:

• Jægere, (fiskere) og samlere,
• højere (specialiserede) jægersamfund,
• nomadesamfund,
• halvagerbrug med jagt,
• helagerbrug uden plov,
• helagerbrug med plov,
• bykultur.

Som identificeringsbetegnelse anvendes kultur til i arkæologisk, antropologisk, etnologisk og kulturgeografisk sammenhæng at betegne en i tid og udbredelse given levevis, fx. Hellenistisk kultur, Kurgan-kulturen og polynesisk kultur.

Det forhold, at moderne arkæologi i begyndelsen klassificerede fundsteder efter sammensætningen af deres materielle levn og herunder særegne gravformer (fx. enkeltgravskultur, megalitkultur) og/eller særegne redskabstyper (fx. tragtbægerkultur, stridsøksekultur) foranledigede den tyske arkæolog Gustaf Kosinna (1858-1931) til at mene, at man kunne opstille en entydig forbindelse mellem en arkæologisk kulturprovins, en etnisk gruppe og en sproglig enhed. Skønt dette i mange tilfælde kan have en vis rigtighed, må man altid være opmærksom på de forbindelser, der kan være med andre kultursamfund og som kan foranledige, at redskaber og redskabstyper, byggeskik eller begravelsesmåde spredes til disse, hvadenten som handelsvarer, gaver, medgift, krigsbytte, besøgsindtryk eller på anden måde.

[redigér] Kultur som redskab

I den tredje forstand er kultur noget der kan bruges som en slags redskab, f.eks. til organisatorisk forandring, hvor man ønsker at dyrke eller identificere en bestemt organisationskultur.

[redigér] Poetisk sagt

Kultur er at give, 
ikke at give ting,
men at give følelser og handlingsevne.

Note

[redigér] Se også

• antropologi, socialantropologi, folkeslag.

[redigér] Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Kultur

• A Definition of Culture
• 2-Jul-2001, UniSci: Personal Memories Reflect Culture As Much As Self