Sophie Chotek, Hertuginde af Hohenberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sophie hertuginde af Hohenberg, 1910

Sophie Maria Josephine Albina Gräfin Chotek von Chotkowa und Wognin (1. marts 1868 i Stuttgart28. Juni 1914 i Sarajevo), senere fyrstinde af Hohenberg (fra 1909 hertuginde af Hohenberg) var en bøhmisk adelig som var hustru til den østrigske tronfølger Franz Ferdinand. Hun blev dræbt sammen med ham ved et attentat i Sarajevo. Mordene kom til at udløse 1. verdenskrig.

Levned[redigér | redigér wikikode]

Sophie Chotek von Chotkowa

Sophie blev født i 1868 som datter af den bøhmiske diplomat Bohuslaw Graf Chotek von Chotkow und Wognin og denne hustru Wilhelmine Gräfin Kinsky von Wchinitz und Tettau. Hendes far blev boende i Dresden, hvor han havde haft sin sidste tjenestelige arbejdsplads og sørgede med sin beskedne pension for en standsmæssig tilværelse for sine endnu ugifte døtre Sophie og Marie Henriette. Den sidste blev stiftsdame ved Hradčany i Prag og overtog pasningen af de tre forældreløse børn efter tronfølgerparrets død i 1914. Da Sophie og Franz Ferdinand lærte hinanden at kende var fire af diplomatens børn allerede gift, en var hofdame for Stephanie, kronprins Rudolfs enke. Den eneste søn havde indledt en embedsmandskarriere. Hans hustru Wilhelmine var allerede afgået ved døden.

Som sine søskende havde Sophie fået en god opdragelse og blev undervist af huslærere. Den fjerdefødte Sophie besad desuden en udpræget sans for huslighed. Efter moderens død stod hun for husholdningen for sin far og de yngre søskende, og lærte tidligt at være sparsommelig.
Med medlem af den bøhmiske uradel var hun meget bevidst om sin herkomst, som kunne spores tilbage til hussiterkrigene.[1]

Omkring 1896 (mange kilder siger 1894 eller 1897) lærte hun Ærkehertug Franz Ferdinand at kende ved et bal i Prag, og de to forelskede sig i hinanden. Forholdet blev indtil 1899 holdt hemmeligt.

I 1898 begyndte den stadig hjemmeboende Sophie at presse på for at komme til at bo tættere på sin elskede. Efter at man i Wien sladrede om hans broder Ottos affærer og om kejserens venskab med Katharina Schratt, ville Franz Ferdinand ikke have et opholdssted i Wien, men kun i nærheden af Wien. Ærkehertuginde Isabella von Croy-Dülmen, som var gift med ærkehertug Friedrich, som havde kommandoen over et armékorps i Pressburg (Bratislava), manglede en hofdame og Franz Ferdinand foreslog Sophie at søge pladsen. Isabella gik for at være vanskeligt, og som en ubehagelig arbejdsgiver, og Sophie Chotek var ikke begejstret for forslaget, men søgte stillingen og fik den. Isabella havde 6 døtre, som skulle giftes, og Franz Ferdinand, som stod på god fod med familien, modtog nu enhver indbydelse og kørte 3-4 gange om ugen til Pressburg. Her red han ture med husets døtre og gjorde kur til husets ældste datter, den 18-årige Maria Christina, hvilket nærede moderen ærkehertuginde Isabellas håb om at hun kunne blive svigermor for den kommende østrigske kejser.[2]

Et ikke standsmæssigt ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Sophie Chotek

I første omgang havde man forsøgt at påvirke Sophie gennem sin bror, som i mellemtiden var blevet Landesregierungsrat i kejserlig tjeneste og måtte tænke på sin karriere. Så involverede kejseren Dr. Godfried Marschall, som havde stået for ærkehertugens religiøse opdragelse og var hans gode ven. Den ærgerrige Marschall, som senere blev vikarierende biskop i Wien, havde brug for kejserens godkendelse hertil og forsøgte først at få tronfølgeren til at skifte mening, hvorved han mistede dennes gunst, uden at have opnået sit mål. Til sidst appellerede han til Sophie om at opgive sin kærlighed til tronfølgeren idet han forsøgte at udnytte Sophies dybe religiøsitet til egen fordel. Først efter en at tronfølgerens stedmor havde været i audiens ved kejseren fik parret den 8. april 1900 lov til at indgå et morganatisk ægteskab.[3]

Den 1. juli 1900 giftede Sophie og Franz Ferdinand sig i Reichstadt under afkald på tronfølge for Sophie og deres fælles børn. Schloss Reichstadt var udset til enkesæde for Maria Theresia, Franz Ferdinands stedmorder. Ved brylluppet deltog hverken hans brødre Otto og Ferdinand Karl eller hans søster Margarete Sophie tilstede, men hans stedmor og hendes døtre Maria Annunziata og Elisabeth Amalie. Sophie fik tildelt titlen "Fyrstinde af Hohenberg" af kejser Franz Joseph I. Selv om Sophie var tronfølgerens hustru, fik hun en 2. klasses behandling ved hoffet. Hun måtte f.eks. ikke sidde i den kongelige loge i teatret eller køre med i ærkehertugens vogn ved parader.

Fra den kejserlige familie var det kun kronprinsens enke Stephanie, som stod dem nær og til stadighed indbød dem til sit slot i Ungarn.

Først i 1909 efter bilæggelsen af den serbiske krise fik Sophie af Hohenburg lov til af kejseren at optræde som gudmor ved stabelafløbningen af den første østrig-ungarske Dreadnought.

Samme år besøgte aflagde tronfølgerparret officielt besøg ved kong Carol af Rumænien og dennes hustru. Dette var de tos første statsbesøg og fyrstinden blev modtaget meget hjerteligt at den rumænske dronning.

For at mindske de protokollariske problemer tildelte kejseren hende den 4. oktober 1909 titlen hertuginde af Hohenberg og tillod hende straks at benytte titlen højhed. Talrige lykønskningstelegrammer fulgte, bl.a. fra kejser Wilhelm 2. af Tyskland, som i mange år havde været ven af Franz Ferdinand.[4]

Attentatet og dets følger[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Mordet i Sarajevo.

I 1914 blev Sophie og Franz Ferdinand ofre for et attentat i Sarajevo, som blev begået af serbiske nationalister. Et medlem af Den sorte hånd, Gavrilo Princip, skød på ægteparret da deres køretøj var ved at vende. Sophie blev ramt i underlivet og forblødte i bilen. Franz Ferdinand, som var blevet ramt i halspulsåren døde kort efter. Gavrilo Princip erklærede senere, at attentatet kun havde været rettet mod Franz Ferdinand. Han havde ikke villet dræbe Sophie.

Mordet på den østrig-ungarske tronfølger var i sidste ende årsag til udbruddet af 1. verdenskrig.

På grund af deres morganatiske ægteskab blev Sophie og Franz Ferdinand nægtet en statsbegravelse og blev efter at have ligget på lit de parade i Hofburg begravet ved Schloss Artstetten i Niederösterreich.

Børn[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Wladimir Aichelburg: Erzherzog Franz Ferdinand von Österreich-Este und Artstetten. Verlagsbüro Johann Lehner, Wien 2000.
  • Erika Bestenreiner: Franz Ferdinand und Sophie von Hohenberg. Verbotene Liebe am Kaiserhof. Piper, München 2005, ISBN 978-3-492-24639-2.
  • Gordon Brook-Shepherd: Erzherzog Franz Ferdinand und Sophie von Chotek. Engelhorn-Verlag, Stuttgart 1988, ISBN 3-87203-037-X.
  • Friedrich Weissensteiner: Franz Ferdinand. Der verhinderte Herrscher. Österreichischer Bundesverlag, Wien 1983.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Friedrich Weissensteiner: Franz Ferdinand. Der verhinderte Herrscher. Österreichischer Bundesverlag, Wien 1983, Kapitlet: Die unstandesgemäße Verbindung, S. 114–118.
  2. Weissensteiner: Franz Ferdinand, S. 121–122
  3. ebd., S. 114–139
  4. ebd., Kapitel Persönliche Doppelmonarchie: Der Kaiser und sein Thronfolger

Eksterne kilder[redigér | redigér wikikode]