Sorthovederne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sorthovedvåbenet i Sorthovedernes Hus i Riga

Sorthovederne (tysk: Schwarzhäupter eller Schwarzenhäupter) var foreninger hovedsagelig bestående af (nord)tyske handelsfolk i de baltiske hansestæder Riga, Reval, Pernau og Dorpat, som i 1399 var opstået af det tidligere eksisterende Sankt Jørgen-broderskab. I begyndelsen var derfor Sankt Jørgen skytshelgen for denne forsamling. Senere overtog Sankt Mauritius denne rolle, hvis symbol, det sorte hoved, indgik i sorthovedernes våben. Alligevel er der ikke klart bevis for, at sidstnævnte også var navnebror til Sorthovederne, mens andre tolker dette navn som et modstykke til de "grå" eller "hvide" hoveder af de ældre medlemmer i Det Store Gilde, og andre igen som en angivelse af farven på den slidte sorte elefanthue båret under kampe i middelalderen, da sorthovederne også samledes i forsvaret af deres byer.

I dag består kun selskaberne fra Riga og Reval. På trods af samtidig etablering og samme stiftende vedtægter, kom det senere til en separat udvikling, hvilket resulterede i forskellige navne:

  • Selskabet i Riga hed Sorthovedernes Kompagni (tysk: Compagnie der Schwarzen Häupter);
  • Selskabet i Reval (i dag Tallinn) kaldte sig Sorthovedernes Broderskab (tysk: Bruderschaft der Schwarzhäupter).

Disse navne benyttes den dag i dag.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Maria Anczykowski, Hans-Albrecht Koch, Dr. Annelore Leistikow und Hildegard Wiewelhove: Der Silberschatz der Compagnie der Schwarzen Häupter aus Riga. H. M. Hauschild, Bremen 1997. ISBN 3-931785-57-2
  • Jochen Könnecke und Vladislav Rubzov: Lettland mit Stadtführer Riga. DuMont Reise-Taschenbuch. DuMont Reiseverlag, Ostfildern 2006. ISBN 3-7701-6386-9
  • Christina Kupffer: Der livländische Historiker und Jurist Friedrich Konrad Gadebusch (1719–1788). Geschichte als Gedächtnis im Zeitalter der Aufklärung. Dissertation, Philosophische Fakultät, Georg-August-Universität, Göttingen 2000.
  • F. A. Redlich: Ein neuer Beitrag zur Geschichte des Weihnachtsbaumes. In: Niederdeutsche Zeitung für Volkskunde, Jg. 13, 1935, S. 234–239.
  • F. A. Redlich: Sitte und Brauch des livländischen Kaufmanns. Plates, Riga 1935 (ursprünglich Dissertation, Göttingen 1934).
  • Erik Thomson: Die Compagnie der Schwarzhäupter zu Riga und ihr Silberschatz. Schriftenreihe Nordost-Archiv, Nr. 6. Nordostdeutsches Kulturwerk, Lüneburg 1994. ISBN 3-922296-06-8.
  • Hellmuth Weiss: Die Schwarzenhäupter. Ihre Stellung in Reval und ihre Beziehungen zur Deutschen Hanse. Festvortrag zum 575. Jubiläum der Bruderschaft der Schwarzenhäupter aus Reval am 23. März 1974 in Hamburg.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Historie Stub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Letland Stub
Denne artikel relateret til Letland er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Artikelstump