Sovesyge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 30. dec. 2013, 09:53 af KnudW (diskussion | bidrag) KnudW (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Addbot, fjerner ændringer fra 85.218.231.238 (diskussion | bidrag))
Sovesyge
Klassifikation
Information
Navn Sovesyge
Medicinsk fagområde infektionsmedicin Rediger på Wikidata
SKS [http://apps.who.int/classifications/apps/icd/icd10online/gB50.htm#B56 B56 DB56]
ICD-10 [http://apps.who.int/classifications/apps/icd/icd10online/gB50.htm#B56 B56 B56]
DiseasesDB 29277,
13400 Rediger på Wikidata
MedlinePlus 001362 Rediger på Wikidata
ICD-9-CM 086.5 Rediger på Wikidata
Patientplus african-trypanosomiasis Rediger på Wikidata
MeSH D014353 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Sovesyge også kaldet trypanosomiasis eller sleeping sickness, er en dødelig sygdom som skyldes en parasit kaldet en flagellat (Trypanosoma brucei), som forårsager infektion i hjernen samt hjernehinderne. Parasitten lever i tsetsefluer, og fluens bid kan dermed overføre sovesyge til mennesker, men heldigvis er de færreste tsetsefluer smittet med parasitten og fluens bid vil i reglen kun give alment ubehag.

Sygdomsforløb

Der findes to forskellige underarter af Trypanosoma brucei som foråsager sygdommen, og begge fører oftest til døden, da det sjældent bliver behandlet i tide. De giver hver sit sygdomsbilllede. Hvis man er blevet bidt af en tsetseflue og området omkring bidestedet bliver stort, ømt, rødt og hævet kan det vække mistanke om infektion med sovesyge. Begge parasitter lever i værtens blodbaner hvor de formerer sig hvorved sygdommen forværres. Hvis de bevæger sig ind i centralnervesystemet ses de karakteristiske tegn på sygdommen.

Trypanosoma brucei gambiense

Denne parasit foråsager et sygdomsforløb som kan vare i flere år. Fra man er smittet til de første symptomer på smitten ses går der som regel et par dage til nogle uger. Der kan gå op til 2 år før symptomer på smitte i hjernen opstår. Ved smitte kan der til at starte med komme en lokal infektion med et stort 2-10 centimeters rødt område eller sår på det sted, hvor fluen oprindeligt bed. Samtidig kan der ses hævede, ømme lymfeknuder og generel sygdom med feber, muskelsmerter og ledsmerter. Der kan også udvikles udslæt. Er man smittet med denne parasit, vil man uden behandling til sidst gå i koma af infektionen i hjernen, hvor symptomerne er forvirring, omvendt døgnrytme, demens og kramper. Til sidst vil man dø af eventuelle andre infektioner, der kan komme oven i den primære sygdom. Komaen er årsag til navnet "sovesyge".

Trypanosoma brucei rhodesiense

Denne parasit forårsager en voldsom og akut febersygdom som hurtigt kan gå hen og blive dødelig. Symptomerne er stort set de samme som ved Trypanosoma brucei gambiense, infektionen fremkommer bare hurtigere.

Smitten

Parasitterne lever i tsetsefluer, og biddet fra fluen kan overføre parasitterne. Dog er det kun få af fluerne der bærer smitten. Hvis en person som allerede er blevet smittet med sovesyge bliver bidt af en ikke-smittet tsetseflue kan denne flue også blive smittet og efter 4-6 uger sprede smitten videre.

Diagnose

Har man mistanke om at man er smittet med sovesyge skal man hurtigst muligt søge læge. Denne vil ud fra en blodprøve, væske fra lymfeknuder eller rygmarvsvæske kunne afgøre om man er smittet med sovesyge, og en behandling vil da med det samme blive sat i gang.

Behandling

Er man smittet med sovesyge er man nødt til at behandle med stoffer som Pentamidin og Suramin gennem indsprøjtninger. Er infektionen nået ind i centralnervesystemet, bruges midlet Melarsoprol selvom dette stof kan have meget farlige bivirkninger i form af skade på hjernen, men ubehandlet vil en patient med sovesyge altid dø.

Udbredelse

Tsetsefluen og parasitten lever i Afrika omkring Ækvator og det er dermed meget sjældent at turister bliver smittet med sygdommen. Kun i enkelte tilfælde er den blevet indført til Danmark selvom det er et tiltagende problem i Afrika.

Eksterne henvisninger

Netdoktors beskrivelse af sygdommen.